Har lige lagt NC på hylden til en velfortjent pause til os begge. Lige nu orker jeg ham bare ikke. Han nægtede igen at spise frokost ligesom igår og skreg i vilden sky. MME har jeg tilbudt, men han vil ikke røre det. Jeg fik lokket 1/4 portion kartoffelmos og 1/4 portion hirsegrød i ham, mere blev det ikke til. Han nægter også stadig at drikke mme (men til gengæld ammer han meget mere) – det har stået på i 2-3 dage nu.

Og så skriger han helt sindssygt cirka en halv times tid efter den frokost, han stort set efterlod. Det gjorde han i dag, og det gjorde han igår. Intet trøster ham; han vil ikke spise, han vil ikke holdes, han vil ikke sove – han sparker, slår, skriger, laver flitsbue og er komplet umulig. Det hjælper lidt at gå rundt med ham. Og det er en type gråd/skrigeri, som jeg ikke har hørt før. Den er så inderlig.

Til sidst får jeg dog dysset ham ned, og så falder han i søvn i mine arme. Og nu ligger han altså i sin seng og sover. Det kan godt tænkes, at det stadig er tænderne, der spøger – eller måske er han ‘bare’ træt. Jeg er ihvertfald træt nu. Virkelig træt og tung i kroppen.

Jeg hader bare, når vi har problemer med maden, så kommer usikkerheden op i mig igen. Får han nu nok? Og hvad hvis han ikke får nok? Hvad så?

Nå, men indtil frokost var det vildt hyggeligt. Han har været i så godt humør, vi har leget og grinet. Han er så tæt på at kunne kravle. På madrassen ligger han på knæ og albuer og rokker frem og tilbage. Han mangler at strække armene og bevæge sig fremad, så er den der.