Efter at have smidt kød og råvarer ud for cirka 500 kroner ved 1-tiden i nat, skulle vi ud og handle til en ny hovedret. Vi havde en superhyggelig lørdag med NC på slæb; vi startede i Netto klokken 9, og fortsatte over til farmor og bedstefar, hvor vi havde morgenbrød med. Efter frokost vendte vi næserne hjemad, hvor Allan gik i gang med hovedretten. Han blev nødt til at lave den i 2 gryder, hvilket ikke ligefrem gjorde det lettere. Det skal lige nævnes, at det er en opskrift, vi har lavet før – med supergodt resultat, så det var et stensikkert hit … troede vi altså!

Da han havde bokset med det i 1 1/2 times tid så han mildt sagt stresset ud; han beklagede sig over, at maden ikke smagte af noget. Jeg var overbevist om, at der var tale om en kombination af hysteri og forkølelse, så jeg tog hans panik rimelig afslappet. Men så smagte jeg på maden; det smagte vitterlig ikke af noget overhovedet! Hvordan dét kunne lade sig gøre, aner jeg ikke – der var råmængder smagsgivere i; hvidløg, løg, fennikel, koriander, mynte, kanel, spidskommen, salt, peber m.m. Alligevel var det som at stikke tungen ud af vinduet. Saucen i begge gryder smagte af vand.

Jeg prøvede at komme ekstra i af de krydderier, der var i i forvejen, samt beslægtede krydderier, men det hjalp ikke. Så smagte saucen bare af vammelsødt vand. Ikke særlig fedt. Allans mor var på vej med en ekstra stol, vi skulle låne, og vi bad hende om hjælp. Vi var simpelthen kørt fast. Hun foreslog balsamico, og det virkede. Vi kom noget, der minder om en halv liter balsamico i hver gryde, så begyndte det at smage godt. Pludselig kunne man smage de øvrige ingredienser. Jubiii, maden var reddet!!!

**************

Det endte med at blive en superhyggelig aften. Maden blev god, men det var ikke det, der var det vigtige; det vigtige var, at vi allesammen var samlet, for det er alt for længe siden, når man ser bort fra vores bryllup, NC’s barnedåb og Käthes begravelse i december. For år tilbage sås vi til fødselsdage og til den årlige julefrokost, men det er ebbet ud med tiden. Og det er i grunden synd, blev vi alle enige om ved Käthes begravelse, så vi meldte os som frivillige til at samle hele flokken i januar. Nu har vi startet en ny tradition. I stedet for julefrokost, så mødes vi den sidste lørdag i januar hvert år.