Vintermorgen

Mere sne her til morgen… Utroligt – er det her virkelig den slags vinter, vi har drømt om i 14-15 år? Jeg er glad for, at alt det vintervejr kommer i en vinter, hvor jeg ikke skal køre frem og tilbage til job i Taastrup. Grave bil ud et par gange om ugen, køre i sneglefart til arbejde og hjem igen. For mig vil det ikke gøre noget, hvis der går 14-15 år, før vi får sådan en vinter igen. Men for NCs skyld håber jeg, at vi får sne igen om 2 år, så han kan kælke og lege med sne. Måske er jeg så også på barsel dér?

Vi sov bare knaldgodt i nat – NC sov fra cirka 20-02, fra 02-05 og fra 05-08. Jeg sov med fra klokken 23. Og nu sover han middagslur – det har han gjort i over en time nu! Han spiste ikke så meget morgenmad, så jeg er ved at lave babymad til ham – krydret tomat sauce og basmatiris, som jeg så blender og hælder på små bøtter. Noget af det fryser jeg, resten får han de næste dage. Og noget af det spiser jeg til frokost lige nu. Hot & spicy – det smager godt og varmer dejligt!

Mad til NC

Måske skulle jeg lige tilføje den opskrift fra Nigella, som jeg tager udgangspunkt i? Det er vældig simpelt. Jeg laver den blot ikke til en suppe, men sparer på vandet, så den ikke bliver for flydende til Nicholas Carl. Jeg tilsætter hvidløg, olivenolie, oregano, basilikum, sukker og tomat koncentrat. NC elsker mad med smag – og det er så sjovt, når han dufter af hvidløg. Det er ikke lige det, man forventer af en delikat lille baby, vel?

Rice & Tomato Soup (Nigella Bites)
Ingredients:
* 1 jar tomato sauce
* 3 cups water, or more as needed
* 1 cup basmati rice (or a handful of rice)
* Parmesan
Directions: I like to make an unfussy rice and tomato soup (for myself, too, sometimes, especially when I’m trying to balance out my characteristic gluttony) by diluting a good, bought tomato sauce with water, adding a handful or so of basmati rice, and cooking until the rice is tender, about 8 to 10 minutes. With children it makes more sense to leave the soup fairly solid, but you can add water from a boiled kettle toward the end of cooking time if you want a thinner soup rather than liquid tomato-rice stew. Grate Parmesan on top and eat – with bibs.

Nå, jeg vil smutte ud og blende maden og hælde den på små bøtter.

Og har du bemærket noget? PMSen er væk. Jubii, det er bare så dejligt!