Jeg er sur på mig selv over at have svigtet min veninde, og nu ved jeg ikke, hvor vi står. Nu er det op til hende, om hun gider mere. Og så er det en reminder om at lade være med at bruge sms til vigtig kommunikation. Det kan gå galt. Men i sidste ende er skylden jo min, for jeg var ikke omhyggelig nok. Er så træt træt træt træt … både af mangel på søvn, af at være bekymret, af at spekulere og af det hele, faktisk. Ikke pga os derhjemme – men alt andet nærmest. Jeg prøver at gøre mit bedste hver eneste dag; som mor, som kone, som datter, som søster, som veninde … og netop det sidste har jeg så lige fejlet på.

Vi blev inviteret til fødselsdag på sms. Tidspunktet passede dårligt med min mands eksamenslæsning, så jeg meddelte (også på sms), at min søn og jeg kom alene, hvad enten min mand så skulle køre os derud eller vi kunne tage bilen. Og jeg spurgte til ønsker, så jeg kunne købe en gave. Det fik jeg ikke noget svar på, men det tænkte jeg ikke videre over og købte bare en passende gave. Jeg regnede med, at jeg ikke behøvede at tænke nærmere over det og hastede videre.

Normalt ville jeg have brugt et øjeblik på at rykke for ønskeseddel, men i min zombieagtige søvngængertilstand fik jeg det altså ikke gjort, for i denne uge er jeg for alvor blevet ramt af søvnmangel. Det har ikke været et problem hidtil, men knægtens søvnmønster i denne uge har været uregelmæssigt på grund af tænderne. Eller man vil nok snarere kalde det regelmæssigt; han vågner nemlig hver time. Jeg kan klare det et par nætter, når jeg får indhentet det tabte om dagen, men jeg har ikke haft mulighed for at tage en lur i dagtimerne – enten har NC ikke villet sove middagslur eller også har vi haft planer; læge, mødregruppe, babysvømning, rengøring osv.

Jeg spekulerer over benæderoperationen og bivirkningerne; vil jeg få ansigtslammelser, vil jeg miste smagssansen, hvordan vil mit hår se ud, når de har barberet det af, vil det være smertefuldt bagefter, vil de få hele svulsten med i første omgang, skal jeg opereres tre gange, som lægen skitserede, for at få min hørelse igen .. og ikke mindst; hvordan med overskud til at passe NC? Tankerne vælter rundt, og når man er udmattet, bliver problemerne større og uoverskuelige, så jeg har prøvet at lukke ned for de spekulationer, men fortæl mig lige, hvordan man lader være med at tænke?

Men det vidste jeg intet om i går, så planen var, at vi skulle køre ved 13-tiden og min mand skulle læse til eksamen. Natten til igår var rædselsfuld, jeg var udmattet, min mand var udmattet og knægten var pivet, så morgenen var rædselsfuld. Min søn skreg og nægtede at spise. Han skreg og ville ikke sove til middag, til trods for, at han var klodset, pjevset og træt. Først alt alt for sent faldt han i søvn. Vi var enig om at lade ham sove til han vågnede af sig selv, for at tage til fødselsdag med en kvæstet unge ville hverken være sjovt for ham, mig eller værtinden.

Men vi skulle have gæster dagen efter og skulle handle lørdag, så vi sad som på nåle og ventede på at han skulle få øjne igen. Normalt sover han fra 9-11, men han faldt først i søvn 11:20, så vi regnede med, at han ville vågne i løbet af en times tid. Jeg sendte en sms afsted om, at jeg var meget ked af det, men at vi ville blive forsinkede og forklarede grunden.

Men knægten vågnede bare ikke af sig selv, og selvom vi gik rundt inde hos ham, tændte lys og talte, så vågnede han ikke. Han sov tungt, og så vi ville ikke vække ham. Han vågnede 13:55 – fem minutter før vi skulle være til fødselsdag. Og så skulle vi ud at handle. Under skrig og skrål prøvede jeg at give ham frokost. Uden held. Vi susede afsted til Netto, som selvfølgelig var halvtom for varer, så vi måtte til et andet supermarked.

Og så fik jeg sms’en om, at hun bestemt ikke regnede med, at vi kom, fordi jeg ikke havde svaret på den hendes sms. Det slog mig bare totalt ud, for det havde jeg ikke set komme. Jeg forstod ingenting, indtil jeg så beskeden stadig lå i min udbakke (hvorfor har en mobil en udbakke – hvad med bare at sende det, der ligger i udbakken??). Jeg ringede, og hun tog ikke telefonen. Jeg svarede straks på sms og forklarede så godt som jeg kunne, men jeg har intet hørt siden.

Det manglende svar fra hende siger jo nok det hele. Og jeg er så træt, at jeg på forhånd opgiver at forklare nærmere. Nu har jeg svaret, forklaret og undskyldt. Jeg er oprigtig ked af det. Det er en kær veninde, der måske forsvinder dér. Men så kan jeg måske lære det på den hårde måde. Jeg må prøve at forbedre mig, være mere præcis, planlægge bedre, være mindre uorganiseret og mere forude for min tid. Og hvis jeg får chancen, så vil jeg også kridte banen af og forvente mere forståelse fra hende. Fra begge sider skal der nye boller på suppen herfra.