Operationen gik godt. Benæder-svulsten er væk nu, men desværre var den noget mere udbredt end forventet, så det var en større rekonstruktion af knoglerne i mit indre øre, der skulle til. Det tog 3 timer. Lægen sagde bagefter, at det er muligt, at jeg ikke får min hørelse igen. Jeg skal gå til kontrol i 5 år for at sikre, at benæderen ikke kommer igen.

Jeg er nu ikke helt overbevist om at hørelsen er væk på højre øre, for da jeg drak en cola sammen aften kunne jeg høre boblerne på tungen inde i hovedet i højre side, så noget hørelse er der i højre øre. Lad os se, når det er vokset sammen, hvor galt det er. Jeg tror, at det bliver okay.

Jeg var rimelig rundtosset og kastede op utallige gange efter operationen, så jeg blev nødt til at blive natten over. Det var jeg helt knust over. Men Allan og Mai-Britt kom ind på hospitalet med min lille solstråle, som jeg ammede længe og grundigt – og sang godnatsang for.

Og så kunne man jo forestille sig, at man kunne sove roligt hele natten uden NC til at vække mig, men nænej – narkosen har vendt op og ned på min døgnrytme, så jeg faldt først i søvn ved 2-tiden.

Til gengæld fik jeg tid til at tænke – og det var dejligt. Jeg sad palle alene i min hospitalsseng og var bare så tindrende lykkelig – jeg har den mest fantastiske søn og den dejligste mand – og vi har den dejligste gudmor og de kærligste bedsteforældre, der uden at blinke kaster sig ind i kampen og passer NC kærligt og omsorgsfuldt. Er det ikke fantastisk?!!