Pretty Perfect Potzdamer Platz!

Inden vi tog afsted talte Allan begejstret om at vi skulle hen og se Potzdamer Platz, hvor Sony Centre ligger. Jeg syntes ikke, at jeg kunne huske, at jeg havde været på Potzdamer Platz. Umiddelbart sagde det mig intet. Til sidst fandt jeg ud af hvorfor. Sidst jeg var ved Potzdamer Platz var der absolut intet at se. Nada, nul og niks. Derfor kunne jeg ikke huske Potzdamer Platz.

I 1989 kunne vi fra en udsigtsplatform i vest se en gold mark omgivet af pigtråd, mure og vagttårne. Der var intet, der ragede op over jordhøjde – andet end vagttårnene. Intet vidnede dengang om, at Potzdamer Platz engang var det travleste trafikknudepunkt i Europa – så befærdet at det var her man udviklede det første trafiklys.

Allerede da vi stod af toget i dag, blev vi mødt af en moderne lys station med højt svævende loft. Da vi kom op på pladsen og så højhusene glimte højt oppe mod den blå himmel var mit første indtryk ‘Wow, lækkert – det her minder om NY!’ – og det gør det. Pladsen er omkranset af moderne højhuse, som blinkede og glitrede i solen. Lyst, venligt, moderne, smukt og breathtaking. Jeg elsker højhuse. De giver et dejligt sug i maven. Rundt omkring var utallige biografer, caféer, butikker, restauranter, hoteller, kontorer osv. Og ikke mindst var der helt fantastisk liv og atmosfære.

Vi spiste frokost på en italiensk restaurant, før vi gik på opdagelse mellem højhusene. Vi fandt store åbne pladser med lys, vand og masser af plads til afslappede hyggelige øjeblikke – og hyggelige nærmest krinkelkrog-agtige hjørner med mulighed for at være mere privat sammen – vel at mærke stadig i et offentligt rum. Jeg er forelsket i Potzdamer Platz version 2010 – det er et fantastisk levende sted!