Igen ser det ud til, at jeg bagude på ægte amatør-mor-manér. Jeg synes jo lige, at det har været sommer og august og varmt, samt at der jo stadig er længe til vinter – forhåbentlig -, så jeg har ikke skænket vinterstøvler til NC én eneste tanke. Hey, bladene er da stadig tilnærmelsesvis grønne og sidder på træerne, så vinteren kan ikke være lige på trapperne. Eller hvad?

Netop i går kom posten med de knaldgule gummistøvler, som jeg syntes, at NC skulle gå efterårsregnen i møde i. Han havde dem med i vuggeren med navn i i morges, hvor det for første gang regnede. Ret tjekket. Hjemme hos os hylder vi Just In Time-princippet!

Nu kan jeg så se, at det er knap så tjekket ikke at have fod på vinterstøvlesituationen. Jeg faldt tilfældigt over dette indlæg om vinterstøvlevanvid i dag og googlede vinterstøvler for lige at se om jeg virkelig har misset noget. Det har jeg åbenbart.

Jeg er helt bagude, ser det ud til. Håbløst bagude. Mens andre mødre formentlig er ved at købe sandaler og forårstøj til næste forår, så har jeg ikke engang styr på min søns vinterstøvlesituation.

Og jeg kan læse, at det ser sort ud for mødre som mig og ikke mindst vores stakkels barfodede børn.

For som det – åbenbart – ser ud nu, er vinterstøvlerne højst sandsynligt udsolgt over hele linien. Måske kan vi få nogle i en farve ingen andre vil eje. Eller nogen med blomster. Eller to højrestøvler. Måske kan vi få uldne sokker. Whatever, så har jeg ikke tænkt mig at gå i panik, men stille og roligt vende næsen mod Rend & Hop i Vanløse i weekenden med NC under armen.

Måske ender det hele alligevel godt – og NC får et par fede vinterstøvler. I ro og mag – og uden at Allan og jeg som et par lemminger bevidstløst har spildt tid og skønne sommerdage på at deltage i vinterstøvle-kapløbet.