En kort – en lang ..

Er lige blevet ringet op af en læge fra fertilitetsklinikken. Hun har kigget nærmere på min journal her til morgen og ville tilbyde mig to hormonsprøjter, der kan forlænge min cyklus.

Min cyklus er normalt på 24 dage, og det var den også denne gang. Lægen er lidt bekymret for, at min krop simpelthen sparker befrugtet æg og hele molevitten for tidligt ud, før det når at sætte sig ordentligt fast.

Den bekymring havde jeg også selv gjort mig. Jeg luftede tanken for lægen, da jeg blev scannet første gang efter inseminationen var fejlet, og han noterede det i min journal. I sidste cyklus blev jeg insemineret på dag 15 og 16 – og fik mens på dag 24. Det er for kort tid til at et evt. befrugtet æg kan nå at sætte sig fast.

I denne cyklus blev jeg insemineret på dag 13 og 14, men det er stadig for kort tid, hvis min krop sparker hele molevitten ud på dag 24.

Uden at være ekspert på området, så er det noget i stil med, at fra ægget er befrugtet til det har sat sig fast i livmoderen kan der gå op til 12 dage, hvor det principielt kan blive smidt ud, hvis menstruationen går i gang. Det gælder derfor om at forhale den naturlige proces lidt, så en anden naturlig proces måske får tid til at lykkes 🙂

Så jeg var lige et smut forbi klinikken i frokostpausen og fik en sprøjte Pregnyl i maveskindet – og en sprøjte med, som jeg skal tage på torsdag. Den ligger nu nede i firmaets køleskab i en diskret hvid kuvert med mit navn på, for den skal opbevares på køl.

One Comment

  1. Malene siger:

    God tur!!!

    Like

Der er lukket for kommentarer.