Jeg blev fyret i dag – og jeg er dårligt nok kommet tilbage fra barsel. Øv, for helvede! Det job, jeg fik da jeg kom tilbage fra barsel var nyoprettet, fordi mit gamle job ikke længere var ledigt.

Allerede da jeg kom tilbage fra barsel og opdagede, hvor dårligt det går for virksomheden, var jeg klar over, at det nyoprettede job som innovationsprojektleder  kunne koste mig jobbet, fordi det var en ny stilling. Men min arbejdsgiver gav mig intet valg. Det var det eneste job, der var.  De lovede mig både uddannelse og en jobbeskrivelse, men det blev hele tiden udskudt, og jeg burde måske have fattet det vink med en vognstang? Jeg nåede slet ikke at performe i det nye job på de 2 1/2 måned, før jeg i dag blev prikket sammen med 9 andre.

Vel er jeg da ked af det og ærgerlig over at miste mit job, men for mig gælder det om at komme videre, i stedet for at sidde og tænke for meget over tingene. Jeg har sagt ja til et outplacement forløb, hvor alle sten bliver vendt, og jeg får en unik chance for at få justeret mine planer til hvor jeg er nu.

Det starter på fredag, og jeg er faktisk lidt spændt på det. Ulempen er så, at jeg ikke er blevet fritstillet, så jeg skal stadig møde op på arbejde de næste to måneder. Det er der ikke noget at gøre ved – jeg vil sørge for at overdrage mine arbejdsopgaver hurtigt og gøre mig selv overflødig, så jeg kan fokusere på de vigtige ting i mit liv lige nu.

Jeg ser outplacement-forløbet som en gave. Hvor tit får man taget tid ud af kalenderen til at justere på sin karriereplan? Mine krav til mit job har ændret sig væsentligt indenfor de sidste par år – og mon ikke min karriereplan så skal justeres lidt? Og – indrømmet – mit nuværende job scorer meget dårligt på nogle af de ting, som er vigtige for mig: For eksempel transporttid, arbejdstid og jobsikkerhed. Ikke flere 50 timers jobs med 10 timers transporttid – ! Min daglige transporttid er på næsten 2 timer. Tid, jeg langt hellere vil bruge sammen med min familie.

Jobsikkerhed er langt mere vigtigt for mig, fordi jeg er ved at være træt af at skulle søge job hvert 2. – 3. år. Der er altid sket noget, som har gjort, at jeg har søgt videre; omlægninger, opkøb, nedskæringer, produkter der nedlægges, reklameforbud og nu finanskrise og manglende afsætning … der er mange forskellige ting, der er kommet på tværs i min hidtidige karriere og har gjort det nødvendigt for mig at søge videre. Sådan er det indenfor markedsføring  af FMCG – det er en omskiftelig branche, og det er ikke usædvanligt, at ansættelsesforholdene er kortvarige.

Jeg ønsker ikke et højprofileret karrierejob med masser af overarbejdstimer og sene aftener foran skærmen. Det har jeg prøvet i årevis, og nu ønsker jeg et job, der fylder mindre og levner plads til fritid. På det område var mit nuværende job perfekt.

Forskellen fra tidligere er også, at jeg ikke længere synes, at det er vildt spændende at skulle skifte job hvert 2. – 3. år og skulle starte forfra med nyt ansvarsområde, ny virksomhed, nye kolleger og ny hverdag gang på gang. Lidt mere stabilitet og kontinuitet ville være rart. Det ville være skønt at være i et job i længere tid end bare et par år, men det har jeg endnu til gode. Det er her, at jeg håber, at outplacement aftalen kan hjælpe mig til at få et mere varigt job, fordi jeg (håber jeg ihvertfald) får søgt og landet det helt rigtige job for mig med deres hjælp.

Da jeg var blevet fyret, tog jeg hjem og snakkede med min mand. Økonomisk bliver det da ikke morsomt, hvis jeg skal på dagpenge om 3 måneder, men vi klarede den jo på SU og dagpenge, da jeg var på barsel, så det kan vi godt klare igen. Heldigvis er vores økonomi ikke spændt til bristepunktet, så jeg har plads til at finde og evt. vente på det helt rigtige job.

Jeg gik ned og hentede knægten i vuggestuen – det var så hyggeligt, han var så glad og dejlig, at jeg hurtigt blev helt glad i låget. En fyring kan simpelthen ikke sende mig til tælling. Jeg har jo stadig det allervigtigste i livet; min familie. Resten er ikke nær så vigtigt. Det er jo bare et job, og jeg har prøvet det før – at skulle søge job og hele dén proces igennem med at skrive ansøgninger, gå til samtaler, vente, håbe, af og til blive skuffet – for til sidst at finde det rigtige job. Dét bliver godt 🙂