Vi valgte en lidt utraditionel strategi, da vi startede i fertilitetsbehandling; nemlig at være helt åbne omkring det. Al den støtte, kærlighed og omsorg vi fik fra venner og familie var helt klart med til, at vi klarede presset – og i sidste ombæring lykkedes det os at få skønne NC.

At være åbne omkring det hele vejen eliminerede nemlig alle omgivelsernes forventninger og især alle de nærgående spørgsmål, fordi vi uopfordret gav svar på alle spørgsmål.

Det gjorde også, at jeg ikke behøvede at fake et happy face, da min lillebror kom og fortalte, at de ventede deres nr. 2. Han krammede mig og sagde, at det nok også skulle blive vores tur. Og jeg var jo glad på hans vegne, selvom jeg begyndte at tude, fordi jeg helt irrationelt følte, at nu blev kagen mindre og dermed formindskedes vores chancer for at få en baby.

Da vi begyndte at tale åbent om fertilitetsbehandlingen dukkede historierne op. Flere af vores venner har i det skjulte været igennem det samme. Hvorfor skjuler vi det egentlig for hinanden? Jeg ved det ikke. Vi havde behov for at dele det med venner og familie. Der er så meget smerte og sorg involveret i fertilitetsprocessen, at vi kunne være gået i stykker af at bære det alene.

Vi er kommet styrkede ud på den anden side som par, og åbenhed er en strategi, jeg vil vælge igen en anden gang og helt klart også vil anbefale andre. Ikke blot i forbindelse med fertilitetsbehandling, men for eksempel også i forbindelse med graviditet.

Vi fortalte nemlig tidligt, at jeg var gravid – jeg var kun et par uger henne, da vi spredte den glade nyhed. Af samme årsag: Hvis det skulle gå galt, ville jeg kunne dele sorgen med venner og familie uden først at skulle forklare, og det gav mig tryghed.