Så lykkedes det omsider at få lagt den lille energibombe i seng. Helt til klokken 22 fløjtede han friskt omkring i mine skørter. Jeg er så forelsket i den lille knægt. Han er en sand solstråle. Han er så klog og dygtig og så fræk og fantastisk. Han er kun 1 år og 4 måneder, men han snakker og pludrer hele tiden.

‘Hov’, ‘hej’, ‘vov-vov’, ‘nej’, ‘nein’, ‘av’, ‘mæ’ og ‘vroom’ er nogle af de ord, han bruger. Han ved, at hunden siger ‘vov-vov’ og fåret siger ‘mæ’. Jeg kan få ham til at pege på mors næse, mors mund, mors øjne, Nicholas’ næse, Nicholas’ mund og Nicholas’ øjne. Det er da flot 🙂

Og i dag tog han en mandarinbåd og gjorde mine til at smide den på gulvet. Jeg sagde ‘nej, læg den over på tallerkenen’, hvorefter han gik hele vejen gennem stuen og lagde mandarinbåden tilbage på tallerkenen. Da følte jeg, at han forstår og lytter til mig. At han alleroftest gør det modsatte af, hvad jeg beder ham om, er for så vidt bare sjovt og dejligt og helt efter bogen. Sådan er børn, der kun er et år og fire måneder.

Han skelner ikke mellem rigtigt og forkert, men mellem sjovt og kedeligt. Hvis han hiver alting ud af skabene, får han en sjov reaktion fra os. Hvis han lader være, får han en mere kedelig eller ingen reaktion fra os. Derfor foretrækker han at gøre de ting, hvor han får den sjoveste reaktion … som når mor hænger vandret gennem rummet for at redde de to tallerkener han knalder mod hinanden – dét er bare så sjovt! Så jeg prøver at give ham positiv og sjov opmærksomhed, når han gør noget rigtigt og prøver at nedtone panikken, når han er ved at aflive arvestellet og krystalglassene fra attenhundrede-og-hvidkål.

Nu sidder jeg og nyder en stille kop kamilleté med vanille fra Pukka, før jeg går i seng med min bog … jeg er lige ved at læse de sidste kapitler i Beautiful Darkness. Den er superspændende, og jeg har svært ved at lægge den fra mig.

Jeg håber virkelig, at jeg kan få sovet i nat. Hele sidste uge har jeg været plaget af den mest belastende tørre hoste, som ikke er noget problem om dagen, men så snart jeg ligger ned, krilrer og kradser det i halsen, så jeg hoster og hoster og hoster og hoster, til jeg er ved at blive vanvittig. Jeg holder Allan vågen, og jeg har sågar vækket NC med mit umådeholdne natlige bjæfferi. Jeg hader det. Gå så væk hoste!