Spor fra en hektisk morgen

Sådan så der ud, da jeg kom hjem. Der var stadig tændt lys, resten af NC’s morgenmad stod på bordet, sengene var ikke redt, en gammel ble på puslebordet, der var tøj på gulvet og gardinerne var stadig trukket for. For slet ikke at tale om mig … jeg havde overset en række pletter af havregrød midt på brystet af min sorte bluse. Flot!

Det gik alt for stærkt i morges. Jeg skulle til frisøren klokken 9, hvilket ikke var noget problem at nå, hvis det ikke var fordi NC og jeg sov til klokken 8. Allan, den kærlige mand, havde ladet os sove. Det var også klart dejligt at få lov at sove til man vågner, men for s***** hvor fik vi travlt!! Jeg måtte springe morgenbadet over, hive tøj på, samle håret i hestehale, knalde kontaktlinser i øjnene, lave mad, pusle NC, give ham tøj på, dryppe hans øjne, give ham antibiotika, lave havregrød (som selvfølgelig eksploderede i mikrobølgeovnen), smøre franskbrødsmad til NC, børste tænder, kaste lidt make-up på.

For derefter sætte mig roligt ned klokken 8:45 og forsøge at få ham til at spise morgenmad. Og gerne lidt hurtigt. Hvilket naturligvis ikke lykkedes. Han eksploderede i skrigeri og nægtede at spise havregrøden, så jeg prøvede med franskbrødshapserne. Det gik ikke meget bedre. Han skreg og skreg, og til sidst råbte jeg af ham for at få lidt ro. Det hjalp selvfølgelig ikke.

Så hældte jeg ham i hans jakke, hue og støvler, mærkede på hans pande om han skulle have feber. Heldigvis ikke. Og så ud af døren lidt i 9. NC stod helt stille for at beundre sneen og det gik langsomt med at gå over i vuggestuen. Heldigvis gik afleveringen glat, og så skulle jeg skrabe is og sne af bilen. Da jeg omsider sad i bilen, rystede jeg, men kunne lige nå at høre det sidste af radioavisen. Jeg kørte lidt friskt til, og bilen skred ud, så jeg satte tempoet ned og ringede til frisøren og sagde, at jeg var sent på den. Klokken 9:20 var jeg der. Det er jeg egentlig lidt stolt af. Jeg troede aldrig jeg ville nå det – !

Håret … ja, det blev farvet og klippet. Særlig farvet. Vi var enige om, at det skulle farves en tone mørkere end sidst, da farven sidst var for lys og er falmet meget. Men denne gang blev det alt for mørkt, næsten sort, og jeg kan bare ikke li’ det. Hårfarven artede sig ikke som frisøren havde tænkt sig, men efter et par hårvaske skulle restfarven være vasket ud, og så skulle det gerne blive lidt lysere. Det må vi håbe, for lige nu er det ikke særlig pænt. Super super ærgerligt, men der er ikke noget at gøre ved det nu.

Og da jeg kom hjem stod morgenmaden stadig på bordet, og hele lejligheden lignede noget en tornado havde passeret. Jeg var egentlig ikke sulten, men kom i tanker om, at jeg i skyndingen ikke havde nået at få morgenmad selv, så jeg smurte mig et par hurtige madder. Så kan jeg bedre forstå, at jeg føler mig ligesom stresset eller nervøs og føler det som om jeg ryster indeni. Jeg drak en kop kaffe med meget lidt mælk i på tom mave hos frisøren. Jeg er ikke vant til at drikke kaffe – og da slet ikke på tom mave!

Pyyh, sikke en start på dagen. Nu skal jeg lave lasagne til lygtetændingsfesten i vuggestuen i morgen, skrive nogle ansøgninger, og så skal jeg til bestyrelses-kursus klokken 17 i Glostrup. Det gider jeg bare overhovedet ikke, men det er smart nok at have været på det kursus, når man er næstformand i bestyrelsen i knægtens vuggestue.

Kiggede lige på facebook … jeg er vist heldig på nogle områder for tiden: Jeg har vundet Caroline Flemings kogebog ‘Baronessens Sunde Fastfood‘ i en konkurrence i Saxo.com’s facebook-gruppe.