Når man vikles omkring en lillebitte lillefinger

Jeg har lige lagt NC i seng. De observante vil bemærke, at klokken er meget tæt på 22. NC var ikke til at slå i gulvet. Jeg prøvede at lægge ham fra 19:30 – 20:30, hvor jeg måtte give op. Lettere frustreret og rimelig irriteret over, at vores voksentid forsvandt.

Men nu er det jo det med sådan en lille fyr – man kan ikke være irriteret på ham særlig længe, for så kommer han hen og lægger begge sine arme om mine ben og vil op og kæles. Vel oppe i mors arme lægger han sine bløde arme om halsen på mig, napper mig på halsen og propper en lille knytnæve ned i min bluse med et skælmsk smil i de blå øjne. “Du skal sove, lille skat” siger jeg påtaget strengt men med et forræderisk smil i stemmen. Han kigger begejstret på mig og klasker mig på næsen. Og jeg kan mærke hvordan min krop vikles rundt og rundt om hans lillefinger.

Jeg snuppede ham op i armene, viste ham en video med ham selv, hvor han skriger af grin. Det syntes han var herligt, men så begyndte han at gabe. Yes! Vi gik ind i vores seng og lagde os. Han tumlede lidt omkring og lagde tæt ind til mig og faldt i søvn. Jeg lå krummet omkring ham som et ‘c’, og jeg nød hvert sekund. Kort efter kunne jeg bære ham i seng. Og så rundede klokken 22.

Han har sovet middagslur i over 4 timer i vuggestuen i dag – fra 11:15 til 15:30 – men det plejer at virke omvendt; jo længere han sover i vuggeren, jo længere og bedre sover han om natten. Han sad med meget små øjne og spiste sin eftermiddagsmad, da jeg hentede ham 15:45.