NC er for lille til helt at forstå og glæde sig til jul og gaver og det hele, så julen hænger helt og holdent på os voksne. Igen i år har vi ikke haft tid til at pynte op til jul. Jeg har da hentet nogle kravlenisser, en julemand og nogle andre juleting i kælderen. Og jeg har købt en sprællemandsjulekalender til NC, men ellers er vores jul herhjemme rimelig low key.

Jeg synes ellers, at jeg har anstrengt mig en hel del for at sprede juleglæde. Jeg har bagt brunkager i to omgange. Første hold smed vi ud efter en uges tid, fordi de var blevet kedelige. Jeg lavede en adventskrans, som NC hærgede totalt, men det var lige meget, for vi fik aldrig tændt et eneste lys i den, og nu har jeg smidt den ud. Og jeg blev sur og tænkte, at det er sidste gang jeg overhovedet gider at spilde tid på at lave en adventskrans, for ingen gad se på den, kommentere den eller tænde den.

Jeg bestilte julekort i god tid, og vi brugte energi på at skrive personlige hilsener til alle. Vi sendte 30 julekort afsted. Jeg er sikker på, at der er 30 glade modtagere af julekort derude. Men vi har selv kun modtaget en håndfuld julekort, og så er det vi tænker, at det da også kan være lige meget med at bruge penge og energi på julekort!

Men det er jo nok det, meget af julen handler om – at gøre de der ting, der glæder andre – uden at få tak eller opmærksomhed til gengæld.

Julegaverne … jeg har købt julegaver til Nicholas; hjemmesko, en balancecykel og en rød London-bus. Jeg har købt julegaver til Allan, til morfar, til NCs fætter, kusine og gudmor, og min veninde. Alt er pakket og klart til i aften.

Men der mangler alligevel noget. Julen er for mig aldrig blevet den samme som før min mor døde. Dengang så jeg min familie rigtig meget i hele december. I aften holder jeg jul uden dem, og måske kan vi ikke nå frem til julefrokost med dem 2. juledag. Det er så trist. Jeg savner dem virkelig. Det er som om min fars bilulykke i sidste weekend har gjort, at det er gået op for mig, at der kun er et begrænset antal jul’er tilbage sammen med ham. Julen, som den var, døde med min mor, så hvad så når min far ikke længere er her?

I en årrække fra min mor døde til jeg mødte min mand, betød julen ikke andet end en god middag og et par gaver for mig. Overstået på et par timer. En fis i en hornlygte. Lillejuleaften var jeg altid til træning, også den 24. – og den 25/12 var jeg til træning igen klokken 10. Jeg tabte mig normalt i julen, fordi alle de gode fridage betød ekstra meget træning, fordi jeg ikke havde andet at lave.

Nu begynder min indre nisse at vågne op, kan jeg mærke – for jeg vil give NC nogle fantastiske juleoplevelser, som jeg selv havde da jeg var barn. Hvor jul ikke bare var en middag og nogle gaver, men en hel måned med nisser, sang, eventyr og hygge.

Julen handler ikke om mig – det holdt den op med at gøre, da min mor døde. Julen handler om Nicholas og min mand for mig. Og jeg skal nok gøre ham helt vild med jul! Ligesom jeg var engang.

Og jeg er sikker på, at gennem hans glæde vokser min juleglæde igen. Jeg savner at give den gas med juleriet, for jeg føler faktisk juleglæde og har gjort det december igennem, og jeg vil så gerne give NC en superfed jul.

Det må blive næste år, når han forstår konceptet bedre. Nu håber jeg bare, at vi får en hyggelig aften og nogle hyggelige juledage! I det mindste er vi ikke sneet totalt inde!