Sidder med den mest forbrændte hånd i en kande vand. Det gør ondt som bare pokker. Forbrændingen på venstre hånd gør næsten ikke ondt mere, men det dunker i den finger, jeg skar ganske grundigt på opvaskemaskinens øverste bakke (?).

I stuen sidder NC med hoste, feber og lang næse, og jeg kan se frem til en dag herhjemme i morgen. Jeg burde have vidst det, for jeg tog ikke min pc med hjem i dag. Sådan er det hver gang jeg lader min pc stå på jobbet – så bliver NC syg. Jinx!!

Vi skulle ellers have været til bestyrelsesmøde i vuggestuen her til aften, men vi gik hjem, fordi snotten væltede ud af NCs hoved.

Derfor ville jeg hygge lidt om os, når det nu bare er os to, mens Allan er i London. Derfor ville jeg lave en mild kylling i karry. Da jeg stillede NCs portion i køleskabet for hurtig afkøling, smuttede tallerkenen ud af min hånd.

Jeg greb efter den og fik kogende sauce på begge hænder. Heldigvis var NC ikke i nærheden.

Selvom jeg var hurtig til at få koldt vand på, var jeg ikke hurtig nok. Av, siger jeg bare.

Køkkenet, køleskabet, væggen, døren og et par køkkenskabe var oversprøjtet med gul karrysauce. Og mig. Jeg fik de kogende stænk ned ad benene og på maven, skulderen osv. Men værst på hånden. Jeg forsøgte skiftevis at redde køkkenet fra at få permanente gule prikker ved at tørre saucen op, samtidig med at jeg holdt hænderne under den kolde hane.

Hvor uheldig kan man være? ….. læs: Klodset!!

Behøver jeg at nævne, at NC ikke spiste så meget som en lillebitte skefuld af maden?! Hele indsatsen inkl. snit- og brandsår var for the birds – !