Weekenden er næsten forbi, NC sover og Allan læser lektier – og jeg burde sidde og arbejde i stedet for at drikke te og købe læbepomade på internettet.

Jeg er seriøst bagude på jobbet, fordi jeg missede tre dage i sidste uge, da NC var syg. Jeg kiggede på mine mails, mens NC sov til middag, men jeg blev træt og helt rundtosset af de mange ulæste mails, og jeg følte ikke, at jeg havde lyst til at ødelægge min fridag med stress.

Og nu har jeg besluttet mig til, at jeg alligevel ikke kan ‘redde verden’ i aften, så jeg kan lige så godt nyde den sidste time af weekenden, før jeg går i seng, i stedet for at blive stresset over de mange mails i min indbakke, som jeg alligevel ikke kan nå at gøre noget ved i dag. Det eneste, jeg får ud af det, er en urolig og måske søvnløs nat.

Det første, jeg tænker på om morgenen, er alle de ting jeg ikke har fået nået på jobbet i sidste uge. I morges vågnede jeg brat af mig selv og var allerede i gang med at løse job-opgaver med det samme. Jeg prøvede at falde i søvn igen, men det kunne jeg ikke, for min hjerne var i fuld gang med sit ørkesløse tankespind. NC og Allan sov stadig, og det var usandsynlig dumt at ligge dér og spekulere på jobbet i stedet for at sove videre. Men jeg kunne ikke slå min hjerne fra. Øv. Ikke godt, men det nytter ikke at lade jobbet invadere hele mit liv, så jeg prøver at opretholde en sund balance, selvom det er svært. Derfor står den nu på afslappende surfing på nettet plus lidt indkøb med te og sort samvittighed til.

Da jeg var i Malmö i forrige uge så jeg, at Smiths var kommet med en ny læbepomade med Vanilla Coffee smag. Jeg fik ikke købt den i Sverige, men nu fik jeg bestilt den på nettet. Jeg elsker Smiths læbepomader, og jeg købte mange af dem i NY, men mit lager er ved at være brugt op. Og da jeg nu var i gang med at bladre rundt på nettet, så faldt jeg over de her støvler, som jeg ønsker mig til min fødselsdag: Et par sorte Lonnie Boots fra Bianco. Dem kunne jeg bare godt bruge 🙂

I dag var vi en tur nede og se på tog, og da vi stod på perronen og nød synet af de mange s-tog fandt vi ud af, at det er gratis at køre med toget første søndag i måneden. Hep hey – og sådan gik det til, at NC kom ude og køre med tog for første gang! Vi kørte til Virum og gik hjem derfra. NC var rimelig imponeret, men togturen var vist for kort til, at han helt forstod hvad der skete. Han undrede sig vist mest over, hvor vi var henne, da vi stod ud af toget på Virum station.