De seneste nætter har ikke bragt supermeget søvn, for NC har knas med ørerne. Det startede i torsdags, da de ringede fra vuggestuen, hvor de havde en meget pylret dreng, der nægtede at sove og til gengæld rev og flåede i ørerne. Så jeg skyndte mig afsted for at hente ham efter at have aflyst eftermiddagens møde med min chef. Ingen sure miner – kun et ‘skynd dig nu ned og hente ham den lille!’, så jeg kørte afsted med et bekymret mor-hjerte og kun meget lidt sort samvittighed.

Jeg hentede NC, og lige så snart han så mig blev han verdensmand igen. Da vi kom hjem, fes han rundt og råbte og hujede, mens han rev og flåede i ørerne. Jeg bænkede ham foran fjernsynet med lidt at spise. Der faldt ro over ham og så øjnede jeg chancen for at lægge ham til lur. 5 minutter senere sov han. Jeg målte hans temperatur – han havde 38,2 i feber. Ikke meget.

Vi fik en hu-hej-tid hos den lokale ørelæge 17:45. Jeg var overbevist om, at NC havde mellemørebetændelse, men der var ingenting. Tværtimod havde han eksem i ørerne. A’hvad? Meget har jeg hørt om .. men eksem i ørerne? Anede ikke, at det findes. Men det gør det, og så skal man fjerne det med binyrebarkhormon og sprit, så afsti-afsted til døgnapoteket i Lyngby.Vi blev advaret om, at det svier i øre-eksemen.

Binyrebarkhormon … ikke særlig rart. Jeg var überbekymret og meget lidt glad for at hælde det stads ind i hans ører. Så jeg duppede ham i ørerne med en vatpind i stedet. Det var så forfærdeligt. NC skreg ‘nej nej nej nej’ så indtrængende, panisk og bedende, at mit hjerte var ved at gå midt over.

Fredag morgen havde han det bedre. Vi duppede hans ører, og han skreg igen så forfærdeligt. I vuggestuen fortalte jeg lederen, hvad han fejler, og jeg sagde, at de endelig måtte ringe, hvis det var galt igen med ham. For symptomerne ville jo ikke forsvinde med det samme. Hans ører klør stadig. Hun kendte det fra sin søn, og hun anbefalede mig at dryppe ørerne, fordi eksemen sidder længere inde end vatpinden kan nå.

De ringede ved frokosttid til Allan, som tog afsted og hentede ham. Jeg prøvede at afkorte min dag lidt, men mødet fra torsdag måtte afholdes, så jeg kom først afsted ved 14:30-tiden.

Vi dryppede NCs ører fredag og lørdag. Særlig lørdag morgen gik han helt fra koncepterne og skreg ‘nej nej nej’ og ‘av av av av’ i næsten en time efter. Det var så rædselsfuldt, men jeg håber, at det snart gør en forskel, så han slipper for kløende ører.