Dagen startede helt på hovedet; NC havde et hævet rødt med masser af snask, samt en løbende næse og lidt feber. En hjemmedag for en af os. Ingen passede det særlig godt, men mig nok allermindst, da jeg har et møde i næste uge som jeg ikke har råd til at fucke op. Man kan godt sige, at det er min svendeprøve i det her skønne nye job, jeg har landet.

Men så var det jo noget med at få fat i lægen, få en recept, hente medicin på apoteket, køre hjem med det og så køre på arbejde.

Sådan gik det til, at jeg sad på apoteket klokken 8:10 og vred mine hænder, mens de rodede rundt i 40 minutter efter recepten på serveren. Jeg ringede til lægen og rykkede, men recepten var sendt afsted. Klokken 9 var jeg ved at gå til af stress. Jeg havde en million deadlines i dag, og uret tikkede mod weekend. Jeg var topstresset, men alligevel i godt humør, mens jeg sad og prøvede at tænke på noget andet end de alt for mange deadlines jeg har i dag – og det gik udmærket!

Det var noget af en streg i regningen, at jeg ikke kunne få NCs medicin, men der var jo ikke noget at gøre ved det. Jeg kørte hjem efter min computer og lagde NCs sygesikringsbevis, så Allan måske kunne hente medicinen. Jeg ringede igen til lægen og rykkede for medicinen. Der var ikke noget, de kunne gøre. Jeg ringede til min chef og sagde, at jeg var på vej.