Hvor skøn historien om Holger er, så overskygger den totalt den forfærdelige nyhed om at en 3-årig dreng blev kvalt i sin elefanthue på legepladsen i sin børnehave.

Den nyhed er simpelthen så forfærdelig, at jeg næsten ikke kan holde ud at tænke på det. Børn, der bliver væk i en skov, ved man jo et eller andet sted godt, virkelig kan komme galt afsted, men at et barn dør i børnehaven… Det er ubegribeligt.

Dag efter dag sender jeg trygt min søn i vuggestue i sikker forvisning om, at han er i trygge rammer og kommer smilende hjem hver eftermiddag. I denne uge sendte en mor sin søn i børnehave, og så fik hun opringningen, som de fleste af os nærmest ikke har fantasi til at forestille os: “Din søn er død”.

Som mor kan man gøre mange ting for at passe på sit barn, men man kan ikke passe på sine børn, når de er i børnehave. Man overdrager ansvaret til andre og lever med det. Men lige som det kan gå galt derhjemme, i skoven eller på vejen, så kan det også gå galt i børnehaven.

Et førstehjælpskursus kan redde liv. Ikke bare i institutionen, men også derhjemme. Ligesom vi stiller krav til pædagogerne om at de skal på førstehjælpskurser, så burde vi selv se at komme afsted. Jeg skyder helt klart på mig selv her. Jeg har ikke været på førstehjælpskursus ud fra den komplet tåbelige devise om, at sådan noget kun sker for naboen.

Men jeg vil foreslå, at vi i vores institution afholder et førstehjælpskursus for pædagoger og forældre, så vi får genopfrisket eller lært, hvad vi skal gøre, hvis det en dag går galt. Sikker kan man aldrig være, men det føles rart at gøre noget, for måske er det netop det, der gør forskellen.