Så blev det endelig fredag. Og ikke mindst ferie. Jeg er SÅ smadret, at jeg kun drømmer om at gå i seng. NC sover ikke endnu, og jeg prøver at holde mig bare semi-oprejst.

Indtil videre føles det ikke som ferie – NC har været totalt utidig, kastet med maden og før da skreg han som en besat, fordi vi var for langsomme med at få maden på bordet. Det der med at sætte tempoet ned i ferien, det kan vi vist godt glemme alt om. Men for hulen, hvor er det dog fedt, at der ligger 3 ugers ferie lige for næsen af mig!

Vi hører til blandt dem, der ‘ikke skal noget særligt’. Vi skal hverken på solferie eller noget. Kun hvis solen kommer til Danmark, hvilket der pt er 62% chance for, at den ikke gør de næste 7 dage. Vi skal en afstikker til Fyn, til Jylland, til LegoLand og til Berlin. Ellers står den på staycation … et meget trendy ord for at holde ferie hjemme.

Nåede jeg det hele? Altså på jobbet? Det tror jeg nok. Jeg mangler lige at sætte autosvar på min mail, det er det hele. De ting, jeg ikke har nået, må følges på vej af et ‘pyt’. Jeg kan ikke trylle, og jeg har ikke mere tid og overskud at give af end det jeg har givet på det seneste.

Sjovt nok, så viser det sig alt for ofte, når ting virkelig haster, og jeg ikke når det, så er det ikke så vigtigt alligevel, for tingene kommer til at fungere alligevel. Så mon ikke, at verden består, selvom jeg trækker stikket i 3 uger? I think so!

Vil med det samme slå vækkeuret 5:45 fra. Ikke at det gør en kæmpeforskel, for 6:10 pipper NC som regel, men det er hele tanken om at være vækkeur-fri. Det er SÅ skønt!