Lytter med på spørgetime fra Folketinget og kan nu notere mig, at regeringen måske vil åbne grænserne mere til lande med et lavt smittetryk.
- Betyder det, at vi kunne have rejst til Italien i slutningen af næste uge i stedet for Ebbeløkke?
- Betyder det, at vi mister vores voucher til den aflyste ferie i Frankrig? For så kunne vi jo godt ta’ dertil. Nu har vi booket ferie i Tyskland i stedet og er blevet lovet en voucher til ferie i Frankrig næste år. Den har vi ikke krav på længere, hvis vi godt kan/må rejse.
- Vi har hele tiden planlagt en uge i Berlin. Den holdt vi fast i trods rejsevejledningen om at undgå byer med mere end 750.000 indbyggere. Godt, at vi ikke aflyste det, for det er ændret, og nu er Berlin inde i varmen. Igen.
Jeg får simpelthen den STØRSTE nedsmeltning over den regerings slingrekurs!!!
Konklusionen er klar: Vi skulle have holdt fast i vores drømmeferie og have skidt det største hul i rejsevejledningen, da regeringen kom på banen for 2 uger siden. Det er SÅ useriøst, og ja, vi kommer ikke til at rette os efter regeringens vejledninger igen foreløbig.
ØV!!!

Jeg sidder i Italien lige nu, og blæser på rejsevejledningen. Det er min faste overbevisning, at vi er bedre tjent med fokus på adfærd end på grænser.
Hernede skal man spritte hænder og tage maske på, før man går ind i en butik – vi får altså ingen smitte ad den vej. I øvrigt holder vi os for os selv, og har således mindre kontakt end vi ville have i Danmark.
Jeg forstår til fulde din frustration, og håber bare, du ikke kommer i klemme i slingrekursen, som ser komplet uforståelig ud herfra!
LikeLiked by 1 person
Jeg er sikker på, at I får en fantastisk ferie. Med maske, når det kræves.
Når blot man tager sine forholdsregler, så er det jo lige meget hvor man befinder sig. Forskellen ligger – præcis som du skriver – i adfærden.
Og måske er det i virkeligheden værre med lukkede grænser, fordi det giver en farlig, men falsk tryghed i, at vi så kan lukke Corona ude. Det er nonsens, for Corona er her jo, så det bliver ferie med flere regler end normalt uanset om det er Blokhus eller Berlin eller Bardolino.
Jeg ønsker dig skønne dage under den italienske sol ☀️ med dine kære!
LikeLiked by 1 person