Jeg hader at shoppe!

Jeg vil gerne erkende, at jeg hader at shoppe. Jeg hader butikker med lækkert tøj, diminutive prøverum med sparsomt forhæng og søde hjælpsomme ekspeditricer.

Så. Nu er det ude i det åbne. Har holdt det inde i et års tid nu. Det er faktisk mærkeligt, for jeg har tidligere elsket at shoppe. Jeg har elsket det så højt, at jeg faktisk shoppede hver lørdag. Tøj, sko, tasker – hver eneste lørdag! Nu shopper jeg nærmest for lidt. Siden jeg blev mor og fik en ny krop, så har jeg hadet at shoppe. Jeg kender ikke min krop igen; mine bryster blev større og længere, maven blødere og større samt bagperron og lår antog nye vidder, samt at jeg oftest medbringer en uregerlig tumling, der åbenbart hader butikker endnu mere end jeg. Jeg kaster mig dog ikke skrigende på gulvet, selvom jeg har lyst til det.

Amningen hjalp ikke. Marathon-turene med barnevognen hjalp ikke. Og det hjalp slet ikke at komme tilbage på job, blive fyret der af følgende nedtur, hygge på sofaen, lange arbejdsdage, stress, fyringsrunde, nedlæggelse af kantineordning, hurtige frokostløsninger, for lidt søvn plus hormonforstyrrende medicin. Jeg er avanceret fra størrelse 40 til størrelse 44/46, og så længe jeg er på medicin er det bare sådan det er, men min lyst til at shoppe nyt tøj er forsvundet, og jeg tvivler på, at den kommer igen foreløbig.

Der er nemlig absolut intet sjovt i at stå i en butik og bladre forbi bøjle efter bøjle og som oftest forgæves spejde efter XL i nakken, for derefter at komme ind i et bittelille prøverum, hor enten røv eller mave stikker ud. Oplevelsen når bunden når jeg spørger ekspeditricen, om de har bukserne i nummeret større, hvorefter svaret undskyldende lyder ‘Det er faktisk vores største størrelse du har prøvet’. De butikker, jeg handlede i, før jeg fik børn, har tøj i min størrelse – bare ikke særlig meget, fordi de store størrelser altid er udsolgt. Når budgettet samtidig dikterer sparsommelighed er det endnu sværere, for det meste ‘billige tøj’ henvender sig til yngre (og slankere) målgrupper end jeg.

Når jeg går i butikker, føler jeg simpelthen ikke, at der er tøj til mig. Tøjet er enten meget ungt eller meget konet eller også er det store blomstrede flagrende gevandter til ‘store piger’ (jeg afskyr i øvrigt udtrykket ‘store piger’ … blogindlæg på vej om brugen af ordet ‘piger’ om voksne kvinder). Tøj til kvinder omkring 40 kan jeg glimtvis finde i H&M, Vero Moda – en bluse her, en bluse der, men det er en omhyggelig afsøgning, der skal sættes i værk.

Jeg har dog fået en ny ven: Nettet – nu med komfortabelt prøverum derhjemme. Der er ingen nederlag i et trangt prøverum, hvor min røv stikker ud i sprækken ved gardinet. Der er ingen febrilsk pinlig sveden, når en bluse ikke vil komme af igen, fordi den er for lille. Der er ingen tårer, der brænder under øjenlåget, når jeg føler mig totalt ydmyget ovenpå at have prøvet stakkevis af tøj, der ikke passer.

Jeg køber primært mit tøj på nettet, fordi jeg ikke kan finde en butik, der har det tøj, jeg gerne vil have og samtidig tilbyder en rar og behagelig prøverumsoplevelse. Mon ikke butiksplanlæggerne sover i timen? Burde prøverummene ikke opprioriteres, så kunderne får en god oplevelse og dermed køber mere tøj? Jeg er sikker på, at det ville give mersalg.

H&M har indset dette. De tilbyder lang returret på 30 dage ‘så du kan prøve tøjet derhjemme’, samtidig med at de i flere butikker har ‘veninde-prøverum’, fordi deres erfaring er, at mange af deres kunder ikke er alene, når de shopper, men sammen med en veninde eller en baby i en klapvogn. Og så har de smidig internethandel. Det er derfor, at jeg elsker H&M, men mange andre butikker halter langt bagefter.

Nu har jeg lige fundet ud af, at jeg ikke er alene. Næsten halvdelen af alle kvinder med børn under 5 år afskyr at shoppe tøj. Jeg troede seriøst, at det kun var mig, fordi ‘min krop har ændret sig efter fødslen’ (læs: jeg er blevet tyk), men det er åbenbart en mere almindelige tendens end jeg lige forestillede mig.

Der er bare ingen, der taler om det, og jeg indrømmer, at jeg heller ikke har sagt et ord om det til nogen, for på sin vis er det ukvindeligt ikke at være vild med at shoppe. Alle kvinder elsker simpelthen bare at shoppe, det kan man jo se i ethvert dameblad og diverse TV-serier, så jeg følte, at det var mig, der var noget galt med. Men jeg får indimellem stadig lyst til at shoppe som i gamle dage. Jeg oplever bare, at det stort set hver gang bliver en dårlig oplevelse, fordi hverken tiden, prøverummet eller tøjet er stor nok.

“Almost half of women HATE shopping for clothes… which will surprise men waiting outside changing rooms”

Quote: Daily Mail
Og her i ligger faktisk også svaret på, hvorfor småbørnsmødre primært køber børnetøj, samt kosmetik, sko, tørklæder og tasker til sig selv. Børnetøj, lækkert dullegrej, en taske, et par sko og et tørklæde passer altid og gør shoppingoplevelsen sjov og succesfuld!