Jeg har købt nyt løbetøj i Netto. Stod på hovedet i deres tekstilhylde og fandt et par løbebukser mage til dem, jeg købte for en måned siden, samt en langærmet løbebluse. I denne uge har jeg løbet i en fleecetrøje (for varm), i enkortærmet t-shirt (for koldt) og i en sweat shirt (for kold og tung, da den blev gennemblødt af regn), så det var ikke nogen luksus, at jeg smed 100 kroner på disken for nyt løbetøj.

Havde godt nok aldrig troet, at jeg ville blive en af dem, der løber gader og stræder tynde, men hey … det kan ske for enhver!

Min karriere som løber sluttede i folkeskolen. Vi skulle nemlig løbe forholdsvis lange ture, mens drengene spillede softball, hvilket jeg hellere ville have været med til. Vores gymnastiklærer havde lange røde negle og løb af og til tilbage til bagtroppen og nev os, der ikke kunne følge med, hårdt bagi. Rimelig ydmygende.

Så jeg valgte den sjovere og knap så sunde version – at smutte ind i en hæk nær togbanen og gemme mig med et par veninder og ryge i smug, indtil de andre kom løbende og så lige så stille blende ind i løbetruppen på tilbagevejen. Det blev aldrig opdaget. Og i gymnasiet havde jeg menstruation i 3 år (løgn), så jeg deltog meget lidt i gymnastik. De gymnastiske ydmygelser kunne jeg godt være foruden.

Så det lå absolut ikke i kortene, at netop jeg skulle blive så bidt af aerobic, styrketræning, combat og ikke mindst dans, at jeg i perioder trænede 20 timer om ugen fra jeg var 20 til jeg var 36. I flere år var jeg medlem af Overtrainers Anonymous, som vi kaldte det – os, der trænede så meget! Undervejs røg min menisk, og jeg fik den delvis fjernet. På krykker tog jeg hen i HardWork og lagde al min energi i vægtene. Derefter fyldte styrketræningen langt mere end dansen og aerobic’en. Så dukkede combat op. Det elsker jeg stadig. I løbet af min graviditet styrketrænede jeg hver morgen fra 6:30-7:30 og var med på et par combat-timer hver uge, indtil jeg gik på barsel. Efter jeg fødte NC var det primært lange ture, der var min motion. Da han startede i vuggestue, styrketrænede jeg hver dag og løb 30 minutter på løbebåndet. Zumba prøvede jeg også, men det er ikke hårdt nok til virkelig at tænde mig. Når jeg både kan snakke og grine i en træningstime og har energi til mere bagefter, er det ikke noget for mig.

Men så kom hverdagen … aflevere, 45 minutter i kø, 8 timer på job, 45 minutter i kø, aftensmad, lege, kæle, hygge, bade, NC i seng. Og så var jeg udkørt, og træningen forsvandt fra mit liv. Puf! En dag måtte jeg erkende, at medlemsskabet i Fitnessdk havde ligget ubrugt hen i månedsvis. Det var på tide at sige farvel til det medlemskab, som jeg havde haft i over 15 år.

Siden da har motion ikke været del af mit liv. Jeg savner det, men hvad nytter det? Jeg prioriterer ikke træning over den sparsomme tid jeg har med min familie. Jeg er hjemme kort før 18 de fleste dage – skulle jeg så lægge yderligere 1 1/2 time til det og træne på vejen hjem? Så kunne jeg måske lige nå at få 5 minutter med NC, før han skal i seng. Hvad vil det lære ham om hyggeligt familiesammenhold omkring middagsbordet, hvis vi ikke engang mødes omkring middagsbordet? Så jeg har accepteret, at træningscentret ikke passer ind i min nuværende livsstil. Jeg skal træne, når NC sover. Dvs. efter klokken 20. Og min træning skal være let, hurtig og lige udenfor døren. Derfor er jeg begyndt at løbe, og derfor føles det så godt.

Nu er det lørdag aften. NC sover ikke endnu, og klokken er 21. Vi kom til at se en halv time af Bee Movie. Den må jeg købe, for NC var helt vild med den. Han sad og kommenterede det hele og hoppede begejstret i sofaen. Den var også helt vildt sød, men heldigvis kom der en reklamepause, så jeg kunne aflede ham med tandbørstning og lidt sang, så jeg kunne lægge ham i seng.

Og så opdagede jeg, at jeg har lavet en genistreg: Mit løbetøj er vådt alt sammen! Jeg havde troet, at det tørrede noget hurtigere, da jeg vaskede det i eftermiddag, men snydt igen! Så ved jeg det .. mit løbetøj skal tørre i 8 timer, før jeg kan bruge det. Never mind … jeg giver løbet en skalle i morgen aften i stedet. Jeg er alligevel stadig øm efter denne uges strabadser, og jeg må prøve om jeg kan undlade at blive medlem af Overtrainers Anonymous igen. Det med hviledage har jeg aldrig haft temperament til *fløjt*. Jaja, jeg ved godt, at pausen er vigtig for kroppen, så den kan restituere, men …