Jeg vågnede ved musik midt om natten. Det eneste problem var, at det ikke var musik, men mit vækkeur. Det var ikke midt om natten, klokken var 5:50, og det var tid til at stå op og gå i bad. Det er mandag, årets første mandag, og når man har sovet længe hele ferien … til klokken 8, i hvert fald … så er det hårdt og uvant at skulle op 5:50. Nicholas var ikke vågnet endnu, og jeg gik i bad. Han havde sovet hele natten, jubii!

7:15 kiggede jeg ind til ham. Han bevægede sig let. Jeg gik ud igen, og lidt efter stod han i døren og missede søvnigt mod lyset. Jeg samlede ham op, han var mild, blød og glad. Han var lidt varm, men virkede ellers frisk.Jeg gav ham en panodil som lægen havde anbefalet, og så er det klart, at vi ikke kan sende ham i børnehave i dag. Jeg ringede og meldte mig med barn syg og ringede derefter og meldte NC syg.

Og sådan går det til, at jeg sidder her med Thomas Tog på DVD’en, en glad dreng i sofaen og en computer i skødet, mens jeg forsøger at få fulgt op på lidt arbejde. Det holder lidt hårdt, fordi NC hele tiden vil kramme, have sit ben liggende på tastaturet eller ansigtet hvilende på min skærm. Samtidig er det hyggeligt.

Mens vi sidder her er jeg ved at rense vaskemaskine. Det er omstændeligt, og det er noget, jeg ellers aldrig får taget mig sammen til; først skal sæbeskuffen være i blød i 30 minutter, og så skal der vaskes to vaske på 60 grader med vaskemaskine-rens. Derefter skulle vaskemaskinen være ren igen. Det er nødvendigt, for i går gik den i stå midt i en vask med et fyldt og ikke mindst tilkalket fnugfilter. Når fnugfilteret ser sådan ud, hvordan mon ikke resten af vaskemaskinen ser ud indeni? Da den er en af mine bedste venner må jeg vist hellere give den en kærlig kur-behandling ♥ ♥