I går aftes havde Allan lavet en stor portion suppe, som vi tog med over til hans forældre. Vi kom derfra ved 20-tiden, så NC var først lagt og sov klokken 21. Der var vasketøj at lægge på plads, bleer at folde sammen og tasker at pakke til mandag, så jeg havde rigeligt at se til, og jeg havde derfor indstillet mig lidt på, at jeg nok ikke kom ned og træne. Selvom jeg havde planlagt at pjække fra træningen, så kunne jeg overhovedet ikke nyde det, og det endte alligevel med, at jeg stod på ‘min’ cross trainer 21:15.

Fordi jeg var kommet så sent i gang droppede jeg styrketræningen og gav den en over nakken på cross trainerens intervalprogram i 45 minutter i stedet for de normale 30 minutter. De første 10 minutter er de sværeste, mens de sidste 25 minutter var lette, og efter 45 minutter kunne jeg bare være fortsat. Men klokken var 22, og jeg blev nødt til at hoppe af. Min dårlige samvittighed er åbenbart stærkere end min magelighed – det er jo rart at vide! På den måde blev ugen sparket i gang med manér. Så er det bare med at opretholde den gode stil ugen ud!

Vi var ikke mere end lige landet i sengen og havde blundet lidt, før NC råbte ‘MOAAR!’ Jeg skyndte mig ind og prøvede at lulle ham i søvn, men han ville med ind i min seng, så det endte med, at vi lå tæt indviklet i min seng og sov. Jeg sov storartet. Det plejer jeg ellers ikke at gøre med den lille mosler i sengen, men af en eller anden årsag faldt jeg nemt i søvn og vågnede først, da vækkeuret ringede.