Du må gerne kalde mig nørd, men jeg har total optur over, at jeg kan sidde og skrive denne blogpost ovenover de fine hvide lammeskyer højt over dit hoved på denne smukke morgen. Jeg sidder i flyet på vej til London netop nu, og det her indlæg bliver mit mest højtravende til dato!

Nicholas kom ind til os engang midt i nat, og jeg vågnede før vækkeuret. Jeg listede mig ud af hans arme, som lå fast om min hals. Jeg var oppe klokken lidt over 4.

Før jeg gik, kiggede jeg lige ind til Allan og Nicholas, som lå og bredte sig i vores seng. De var så søde og så så fredfyldte ud, at jeg ikke nænnede at sige farvel. Jeg listede lige så stille ud af døren med min kuffert i den tidlige morgen.

Jeg har tanket op på Starbucks med en grande Vanilla Latte og en croissant. Det bliver nok ikke min sidste kaffe i dag!