Jeg fik en iPad, da jeg blev 40 år. Det er snart 3 måneder siden, og jeg kan helt ærligt sige, at mit liv begyndte, da jeg fik den. Lille overdrivelse, men alligevel!

Jeg vidste godt, at det ville være stort, men hvor stort … I had no idea!

Hvor man kan komme galt afsted med en pc, og hvor en pc kræver uddannelse i hvordan man bruger den, så er iPad’en bare nem og intuitiv. Pc’en er besværlig, man kan komme til at slette programmer, man skal vente og kunne kende til besværlige ‘genveje’ på tastaturet.

Jeg har aldrig helt forstået at det kaldes genveje. En genvej er noget, der er let, men hvad er let og logisk ved control-alt-delete?

Da jeg første gang så en iPad var det i hænderne på min søn på 2 år. Han var uimponeret og trykkede frygtløs på de ikoner, han havde lyst til. Jeg var mere ‘nej, pas nu på’. Han gik i gang med at lege uden videre forklaring. Først det ene spil, så det andet.

Sæt ham foran en computer, og resultatet er sur dreng. Han trykker og slår på skærmen og basker til tastaturet. Musen får en flyvetur. Og han kommer ingen vegne, han får åbnet en masse vinduer med tekst i, der bliver slettet en mail eller ti, hvorefter han mister interessen.

Det er sket, at han er blevet så gal at han kaster den bærbare på gulvet. Den overlevede mirakuløst, kan jeg tilføje.

iPad’en er derfor ikke bare min, men også hans. Ved godt, at det er dyrt legetøj, men jeg tror, at det er vigtigt, at han får hardware mellem hænderne og begynder at lege-lære allerede nu, hvor han er 2 1/2 år gammel.

Mens han og jeg lærer, deler vi med dig. Følg med på vores færd i iPad-land!