Friskluftsforgiftning

Nicholas ligger og sover middagslur på 4. time, i mellemtiden har jeg fået ryddet op, gjort lidt rent og fået lagt tøj sammen.

Det er megalummert, helt overskyet, og det har regnet en lillebitte smule. Vi har brug for et ordentligt knald for at komme af med lummerheden! Her er hedt, fugtigt og lummert i lejligheden.

Gad godt have brugt dagen udenfor – for eksempel ved stranden. Men sådan kommer det ikke til at blive, fordi den lille syvsover stadig sover, og klokken nærmer sig 17:45.

I går var vi i Rørvig, hvor vi var på stranden. Nicholas elsker at være ved vandet, for han bliver aldrig træt af at kaste sten i vandet. I går blev Isefjorden endnu mere lavvandet.

Bagefter spiste vi middag hos morfar på terrassen. Nicholas spiste 2 1/2 tykke grillpølser fra slagteren, samt agurk, gulerødder, is og chokolade. Han pilede rundt, og jeg nød at se min far og ham finde hinanden.

Vi ser jo sjældent min far, fordi han bor så langt væk, så han har ikke samme nære forhold til Nicholas som Allans forældre har. Eller som min far har til min brors børn.

Jeg er vildt skuffet over det, men jeg kan ikke gøre noget ved det. Min far har selv valgt Nicholas fra, og jeg må nok bare lære at nyde de få moments, de får sammen. Det er hårdt, men jeg glæder mig i stedet over, at Nicholas har sin farmor og bedstefar tæt på.

Nicholas sover stadig. Jeg har lige tjekket op på ham. Jeg strøg ham blidt over kinden, og han reagerede kun lidt på det i søvne.