Rimfrost i juni?

Det er ganske vist. Det var simpelthen frostvejr i morges i Danmark. Jeg syntes godt nok også, at det var absurd koldt, da jeg fulgte Nicholas til børnehave. Alt for koldt til bare fødder i sandalerne. Alt for koldt til sommer, i det hele taget.

Men andre steder i den sydlige del af Danmark var det lige et nøk koldere. Det var nemlig frostvejr. Du ved, hvidt knasegræs på græsplænen, lidt rim på bilen… Alt det, man overhovedet ikke forventer og så absolut ikke ønsker at møde i juni måned.

Jeg vil gerne have sommer nu, tak! Jeg vil ikke snydes igen! Jeg bliver så hidsig, at det ikke bliver frostvejr i nærheden af mig, før jeg er kølet af igen. Jeg siger det bare. Kom SÅ med den sommer!