Regn med regn på og lidt regn ved siden af

Søndagen virker længere end lang i dag. Det siler ned, og det har det gjort hele dagen. Jeg har forsøgt at overtale Nicholas til at gå med ud og se på tog, men han nægter, fordi det regner.

Han hader regnvejr, og jeg ved godt, hvordan det bliver: jeg går rundt med ham skrigende på armen, fordi han nægter at gå så meget som en meter i regnvejr. Han elsker vandpytter, men han hader virkelig regnvejr.

Så vi har spillet spil, malet med farvelade, læst bøger, malet med farver, set Pippi, leget med modellervoks, og nu ser vi Elias. Indvendig er jeg ved at eksplodere. I stedet vasker jeg tøj og lægger tøj sammen.

Nu har jeg smurt min nye sorte mudder-ansigtsmaske fra JorgObe på min T-zone, og det har vi meget sjov ud af. Nicholas skriger og hviner af forskrækkelse, når han ser min sorte næse, og jeg har forklaret ham, at det er et solskins-indianer-ritual, der gør, at det snart holder op med at regne.

Den forklaring er mindre abstrakt end at prøve at forklare ham, at jeg prøver at udrydde hudorme, særligt på næsen. Hvis jeg fortæller ham, at jeg har orme i ansigtet, kysser han mig måske aldrig igen.

Min næse er blevet virkelig pæn, ikke flere sorte prikker – og jeg er glad for min JorgObe ansigtsmaske.