Knægten vågnede lidt i 6, men jeg fik ham overtalt til at sove længere, og han vågnede næste gang klokken 8:15. Vi stod op og gik ned og spiste morgenmad på Spreegold, som heldigvis ikke har foretaget ændringer i det børnevenlige koncept. Der er stadig plads til sure og glade larmende børn og deres forældre.

Vores dreng syntes stadig, at det var spændende at holde øje med togene, som kørte i pendulfart oppe på broen udenfor. Bagved knejsede fjernsynstårnet mod den blå himmel. Yay, vi er tilbage i Berlin 🙂

Da vi havde spist, var drengen lidt på tværs, og det kulminerede i skobutikken Kokami i Dircksenstrasse. Den enormt søde og tålmodige ekspeditrice ville gerne måle hans fødder, men han gik fuldstændig op i limningen.

Hun konstaterede, at hans sko er flere numre for store stadigvæk. Jeg sender hermed en væm’lig tanke til Skoringens elendige service og rådgivning ved køb af børnesko. Han skulle have haft størrelse 24, men nænej, de anbefalede størrelse 26, for han ville vokse ind i dem i løbet af et par måneder. Det er nu snart et halvt år siden, og han skulle stadig have størrelse 24, måske max 25.

Og jeg kan faktisk godt se det. Skoene er for store og for brede. Det er meget tydeligt. De slutter ikke tæt til om hans fod, heller ikke når de er lukkede. De støtter ikke hans fødder på nogen måde. Ekspeditricen trøstede mig med, at han formentlig kan bruge dem til foråret (!) og sagde, at hun tit var ude for, at folk får forkert vejledning omkring størrelser.

Jeg har det så skidt over, at jeg har tvunget ham til at gå i de sko så længe. Nå, men det skal der rettes op på. Jeg skal have fundet et par sko til ham i den rigtige størrelse på denne ferie.