Berlin Berlin!

På vej i seng efter en lang dag. Vi kørte hjemmefra imorges ved 9-tiden, og vi var i vores lejlighed ved 19-tiden.

Undervejs tog vi os god tid til at pitstoppe bl.a. for at spise frokost og for at få en kop kaffe. Vi ramte også en del køer ved diverse vejarbejder og måtte ud på noget af en Umleitung.

Men pludselig kunne vi se fjernsynstårnet i det fjerne, og så var vi der! Aldrig har Berlin givet os så dejlig varm en velkomst som da vi kørte via Prenzlauer Berg til Alex.

Vi læssede al vores pikpak af og fandt en p-kælder nær Alex og gik hjem derfra. Nicholas var helt høj og jublede over alle de tog, sporvogne og busser, der myldrede rundt.

Vores kære gamle Alex Backshop i Munzstrasse er desværre lukket ;-( Ingen Strammer Max på fortovet længere … Men så er der jo så mange andre steder – SpreeGold fx.