Vi checkede ud efter morgenmaden. Det var blevet gråvejr, og lave tunge grå skyer hang over bjergene. Da vi pakkede bilen øsregnede det. Vi handlede nogle småting i de lokale butikker, og så kørte vi nordvest på mod Wurzburg.

Efterhånden som vi kørte blev bjergene fladere og fladere, og ved Wurzburg i Bayern er der ikke længere rigtige bjerge, blot meget store bakker med vinstokke på.

Wurzburg var en smuk by. Vi kørte ind langs Main, højt på den ene side lå en kirke og en smuk borg. Gamle smukke broer med statuer på krydsede floden. Byen var overraskende stor og smuk. Der var endda sporvogne.

Vi var fremme ved 19-tiden, og vi havde egentlig tænkt os at spise på hotellet, men der var ikke nogen restaurant. I stedet henviste de os til nogle restauranter lidt fra hotellet. Vi pustede lidt ud, og modvilligt måtte jeg indrømme, at det var rart at komme lidt ud efter en lang hed køretur.

Vi kiggede ganske lidt på byen, fandt en knaldgod italiensk restaurant og tumlede tilbage til hotellet og gik i brædderne. Vi lå en rum tid og fjollede og grinede i sengen. Vi havde kun en dyne, så det var lidt skægt og anderledes. Nicholas var helt fjollet med det.