Mandag, motorvejskø og madpakke

Den første dag efter ferien er ovre. Den var hed, fed, sjov og gik hurtigt. Mit kontor ligger i skyggen indtil midt på eftermiddagen. Fra klokken 13 blev jeg stegt levende. Hold. Nu. Op. Pust!

Klokken var derfor heller ikke meget over 16, før jeg hed i kammen og godt mør hoppede af stegepanden og kørte hjem. Det er meget muligt, at det her måske er den sidste rigtige sommeraften i år, men jeg gider altså ikke bevæge mig ud i den. Endnu. Måske når det bliver køligere. Måske!

Nu står jeg og griller pølser på grillpanden, mens en majskolbe og noget pasta simrer ved siden af. Allan er nede og hente salat til os. Jeg har smurt madpakke til Nicholas til i morgen. Mangler at skære grønt og frugt til ham.

Hemmeligheden ved harmonisk og hyggelig madpakkesnedkeri er ikke at dratte ned i sofaen, når jeg kommer hjem fra job, så er det lettere at få overstået madpakker og madlavning.

Da vi havde spist, gik vi en tur ned på græsset og legepladsen, men Nicholas gad ikke rigtig noget, og det gjorde vi heller ikke, så vi gik op igen efter en halv times tid.

Nicholas var fedtet af børnehavens solcreme, leverpostej og sortstrimet af jord, møg og skidt, så der var ingen vej udenom: Jeg gav Nicholas et langt køligt bad. Han blev som altid edderspændt rasende på mig, da jeg vaskede hans hår. Og så lod jeg ham oversprøjte mig totalt med vand, fordi det er sommerhverdag med en let smag af ferie.

Vi grinede og fjollede, og han sang med på Thomas Tog sangen og Mariehønen Evigglad, før jeg lagde ham i seng. Han protesterede (næsten ikke) over at blive lagt i sin egen seng.

Glemte jeg at nævne, at jeg så de første gule blade på et træ i dag?