Altså … Jeg fik allerede forårsfornemmelser, da jeg var i Amsterdam i sidste uge. Det var 12 grader og solskin, åbentstående jakke var okay.

Her til morgen skinnede solen, og mine forårstrængende krop jublede ‘forår! forår!’ med det resultat, at vi købte frokost og tog med på den grønne legeplads i Virum.

Om foråret en virkelig god idé, om vinteren en fuldkommen tåbelig jubeloptimistisk idé.

Lige indtil jeg stod ud af bilen var jeg overbevist om at der ville være vildt mange børn på legepladsen. Der var ikke et eneste barn, og der var rimfrost på de bænke, hvor vi havde forestillet os at sidde og spise frokost i solen.

HOLD nu op, hvor vi frøs! Det var marginalt varmere i solen men kun på den side der vendte mod solen. Ikke på bagsiden!

Jeg vil tro, at vi holdt ud i et kvarter eller 20 minutter, og paradoksalt var der ingen problemer i at få Nicholas overbevist om, at vi skulle hjem. Han pilede ud til bilen!

Vi ses til foråret!