Vi var i god tid, da vi ankom til børnepsyk. Nicholas var glad og tryg, og han var ikke spor på tværs.
Udefra ser børnepsyk forfærdeligt ud, ligner virkelig ikke et rart sted, og vi følte os ikke særlig velkomne, da vi blev modtaget af en, der bad os om at være stille. Ikke velkommen, bare stille. Set i lyset af de børn, der kommer der, forekom det som en ret naiv henstilling.
Vi blev vist ind i et rum, som virkede trist og goldt. Der var legetøj, og Nicholas havde det fint med at være der, så han gav sig til at lege med biler.
Lægen kom ind til os, og hun virkede virkelig kompetent. Hun spurgte os om alt muligt, og hun talte med Nicholas, så han blev interesseret og til sidst kom hen og sad sammen med os og snakkede ved bordet i stedet for at lege.
Vi blev tilbudt udredningsforløb i to løsninger; enten dagindlæggelse hver dag i et par uger eller en dag i flere uger i træk. Vi vælger den sidste løsning, da det betyder mindst opbrud i Nicholas’ normale hverdag. Der er så ventetid, det bliver efter sommerferien engang.
Det var en lettelse at komme i gang, men jeg er ked af at vi skal vente så længe, men lægen vurderer, at det er ok i hans situation, da der stadig er mulighed for, at han vokser fra det.
mammalade 
Ventetiden er uden tvivl den værste og vores system hænger virkelig hvad den slags angår, specielt i forhold til børns udredning. Kram
LikeLike
Jeg er ikke god til at vente, når det gælder min søn, men jeg må prøve på at bruge ventetiden konstruktivt…
Har købt en god bog som føles lidt som om jeg løfter låget af og får et smugkig til min søns indre ❤
LikeLike
Hej Gitte
Ventetiden må helt sikkert være det værste, men godt for jer alle sammen at I nu er i gang.
Jeg har været lidt uvenner med dit kommentarfelt, idet et par af mine kommentarer til dine indlæg tilsyneladende ikke går igennem som de skal. F.eks. skrev jeg en længere kommentar fredag aften, og den er pist forsvundet. Men jeg prøver bare igen igen 🙂
Du spurgte forleden om mine erfaringer med KISS-KIDD ift. til min søn og om kiropraktisk behandling har hjulpet.
Jeg har, efter jeg blev gjort opmærksom på de problemer isninger i nakkehvirvlerne kan give, læst rigtig meget om KISS-KIDD på div. sider på nettet, og jeg kan se at det kan give sig udslag på vidt forskellig vis. Nogen børn bliver meget påvirket af det, andre bliver knap så påvirkede. Noget børn har problemer med motorikken, andre med sproget og andre igen med koncentrationen. Jeg bemærker dog at KIDD kan give ADHD-ligenende adfærd og så falder det jo indenfor de udfordringer I har. Jeg kan også læse at mange af de spædbørn der døjer med KISS-lignende symptomer tilsyneladende vokser fra det, når de bliver større, og så gør man som forældre ikke mere ved det (for hvem kender ikke til vanskelige spædbørn?). Men kroppen har blot vænnet sig til asymmetrien og derfor er behandling fortsat nødvendig fordi problemer kan opstå igen, når barnet bliver ældre. KISS-KIDD kan også forstærke udfordringer som barnet under alle omstændigheder ville have haft. Nu er begge mine drenge hypermobile og har stort hovedmål, og de er stærkt præget af det motorisk. De første mange måneder af deres liv gik med at lære at styre deres store hoveder, og deres bløde led/lave muskelstyrke går bare at de er ekstra lang tid om at lære at rulle/kravle og sidenhen gå/stå. Kommunens fysioterapeut samt kiropraktoren mener begge at kiropraktisk behandling næppe løser alle de udfordringer de har motorisk, men i al fald gør tingene meget nemmere. Desuden må kiropraktisk behandling under ingen omstændigheder så alene, der skal følges op med bevægelsesøvelser, hvilket vi også har gang i. Det samme kan jeg sige om din søn. Behandling hos kiropraktor gør næppe at din søns raserianfald pludselig forsvinder, men forhåbentlig bliver de meget mindre og dermed nemmere at håndtere, både for ham og jer.
Mine drenge har kun været til kiropraktor en gang, og det er dermed alt for tidligt at sige noget om effekten. Der skal flere behandlinger til, og fuld effekten viser sig først på den lange bane. Med min ældste på 4 år, har flere gange spurgt hvornår han og lillebror atter skal besøge Lisbeth, for han synes nemlig det var rigtig rart at hun trykkede ham på ryggen. Vi har også bemærket at han heller ikke i samme grad som før ligger som et ‘C’, når han sover. Men tænker jeg tilbage på begge drenges tid som babyer er der rigtig mange ting jeg kan nikke genkendende til.
KISS
Forstyrret søvn. Hos storebror. Han blev vækket af ingenting.
Spiser ikke nok/gylper meget. Hos begge, de tog ikke nok på, og jeg havde et hyr uden lige med at overbevise lægen om at de fik al det mælk de orkede. Desuden gylpede storebror meget voldsomt og han var langt over 1 år før han kunne spise mad der skulle tygges. Indtil da var det grød og mos.
Træg mave . Hos lillebror
Er urolig/ofte utilfreds. Ikke rigtig, skønt jeg havde min del af møgdage med især storebror.
Vanskeligheder med at holde hovedet. JA – hos begge
Vil ikke lægge på maven. JA – især hos storebror. Han simpelthen nægtede
Skæv stilling af hovedet/tvangsstilling. JA – hos begge
Ligger med hoved meget bagover, ligger som et C (banan). JA – hos begge
KIDD
Dårlig koordination. Problemer med grov- og finmotorikken. JA – hos begge
Savlen. JA – hos begge
Usikker balance. JA – hos begge
Jeg ved som sagt ikke om behandling hos kiropraktor kan hjælpe jer, men jeg synes bestemt I skal overveje det. Læser jeg dine gamle indlæg fra dengang Nicholas var spæd, synes jeg jeg kan se rigtig mange lighedspunkter med det jeg har læst. Han vil formentlig alle dage være en følsom gut med et stort temperament og det kan sagtens vendes til at være hans styrke, blot han og jer får de rigtige værktøjer. Jeg har mange gange tænkt at din søns adfærd, i min øjne, lyder som en hel normal 3-årig. Men indimellem dukker der så nogle indlæg op der siger mig at I trods alt kæmper med noget, som er de fleste forældre foruden. Under alle omstændigheder 1000 gange held og lykke. Det er spændende at få lov til at følge jer på jeres rejse.
LikeLike
Hej igen
Så kan jeg skrive lidt mere om effekten af kiropraktisk behandling af mine sønner. Den er nu meget tydelig, og jeg er tæt på at skrive fantastisk 🙂 Min ældste søn bevæger sig meget mere frit, og vi har måtte skære ned på den yngstemandens astma-medicin. Humøret hos dem begge er i top.
Jeg håber meget, du kan bruge mine kommentarer til noget brugbart.
LikeLike
Hej Jette!
Tak for din kommentar. Hvor skønt at det har god effekt. Jeg vil klart overveje at prøve, når vi har lidt mere luft. Lige nu er der alt for meget om ørerne på os.
Gitte
LikeLike
Læser sporadisk dine indlæg… Får ondt i maven, når jeg læser om ventetid, og de forhold I forældre står overfor. I skal bare leve med det!
Som pædagog indenfor specialområdet, er der mange klokker der ringer hos mig. Små redskaber, de kunne give jer, mens I “bare” venter. Redskaber, der kan gøre jeres dag en lille smule lettere at komme igennem.
Struktur, dagsskemaer, forudsigelighed.
Læste indlæg om jeres tur til Vedbæk Havn, hvor det hele endte skidt. I er IKKE de eneste. Jeg kunne næsten har fortalt dig om slutningen (selvom du jo kendte den). Jeg får helt ondt i hjertet over, at ingen hjælper jer…jo, måske til august 2013.
Har nogen hjulpet jer med dagsstruktur og visualisering?
Tanker fra
Carina
LikeLike
Hej Carina!
Tak for din kommentar. Nej og nej. Vi har ikke hørt hverken om visualisering eller dagsstruktur? Was is das? Vi har til gengæld prøvet forberedelse, piktogrammer, meget stringent opdragelse og det stik modsatte. Der er ikke noget, der virker. Jeg læser bogen ‘Eksplosive børn’ af Ross Green. Den er supergod, for den tager udgangspunkt i, at barnet er uudviklet på nogle områder – præcis sådan som jeg oplever Nicholas. Han er ufleksibel (vil ha’ det på sin måde – ellers; eksplosion), og han kan ikke ‘vente lidt’. På andre områder er han forude for sin udvikling, og det gør, at han kan mange ting oppe i hovedet, men han formår ikke at føre det ud i livet.
Jo, vi er på venteliste, men på sin vis venter vi ikke. Vi prøver at bruge vores fornuft, og hver dag lærer vi noget nyt om Nicholas. Så jeg føler egentlig, at vi flytter os … men ville være rart, hvis vi kunne flytte os lidt hurtigere 🙂
Gitte K
LikeLike