Her på andendagen skulle jeg arbejde igennem. Der skulle sparkes røv denne fredag. Jeg nåede det, jeg skulle, så det var godt.

Jeg er i onboardingprocessen på mit nye job, og det betyder, at jeg har tid og mulighed for selv at nørde i det, jeg lærer. Jeg jubler ikke over det, for jeg vil hellere komme rigtigt igang og gøre en forskel. Når det nu skal være, så er jeg glad for, at jeg har mulighed for at dykke ned og dygtiggøre mig på mit nye job.

Jeg har fået ny Iphone og har forlist mit nemID. Det er en meget skidt kombi. Jeg er normalt afhængig af NemID app’en. Desværre kræver app’en, at man skal have fat i papkortet. Som jeg har forlist. Heldigvis opdagede jeg det allerede i sidste weekend, så jeg har bestilt et nyt, og det må da være på vej i posten, er vi ikke enige?

Så fik Aula Coronaspasmer og kylede mig eftertrykkeligt ud. Mit Unilogin bliver ikke genkendt (?), og jeg har ikke noget NemID, der fungerer. Endnu. Vi er heldigvis to forældre, og den anden er ikke blevet persona non grata i Aula, så nu har jeg fået en kopi af lærernes plan for næste uge.

Vi savner ikke inspiration til, hvad drengen skal lave, mens skolen er lukket. Vi har nemlig fået en god, detaljeret og ambitiøs plan fra drengens fantastiske lærere. Jeg er overbevist om, at også jeg lærer en helt masse. Drengen er langt mindre begejstret, men jeg tænker, at vi belønner (læs: bestikker) ham for at klare sine challenges (læs: lektier).

I dag skulle vi hente skolebøger og hjemmeopgaver på skolen og mødte en del af hans venner. Der var ingen kram, men ivrig vinken.