Udredning del 1

Vi var til første del af udredningen på børnepsyk i Glostrup her til formiddag. Det gik overvejende fint; vi fortalte om vores hverdag, om hvordan Nicholas trives og reagerer, samt hvad vi synes er svært. Vi fortalte også, at vi synes, at det går meget bedre – at vredesudbruddene er blevet færre og mindre eksplosive, samt at de oftest kommer når han føler, at han ikke selv kan bestemme og når han skal klare en opgave, han ikke kan overskue. Samtalen var første halvdel af de 4 timer, hvor der så samtidig var en socialrådgiver tilstede, der primært legede med Nicholas og vurderede ham, mens vi talte med børnelægen. Efter samtalen kom der en psykolog, og hun skulle lave en WPPSI-R test med ham.

WPPSI-R (Wechsler Preschool and Primary Scale of Intelligence) testen bruges til at vurdere førskolebørns kognitive udvikling. Herunder barnets problemløsningsevner i såvel sproglig som ikke-sproglig sammenhæng. I testningen indgår en vurdering af barnets mentale arbejdstempo, arbejdshukommelse, opmærksomhedsspændvidde, evne til opmærksomhed overfor detaljer og helheder samt evne til overblik og planlægning i en opgavesituation. Testen består af 12 delprøver: Puslespil, Information, Figureftertegning, Omtanke, Terningmønstre, Regning, Labyrinter, Ordforståelse, Billedudfyldning, Ligheder, Dyrehuset og Sætningsgengivelse.

Det gik vældig fint til at begynde med, for da var han koncentreret og opgaverne lette. Men i takt med at opgaverne blev sværere – i takt med at kravene blev øget, så svigtede hans koncentration og ro. Der var bl.a. et puslespil bestående af tre brikker, der forestillede en rød bil. Det stejlede han over, og han ville end ikke prøve at samle de 3 brikker. Han sagde ‘jeg er ‘bange’ og gemte sig under bordet. Jeg måtte sidde på mine hænder for ikke at hjælpe ham.

Så skulle han tegne en vandret streg, og han sagde straks ‘det kan jeg ikke’ og så kradsede han en masse (vandrette) streger ned på papiret. Så skulle han tegne to parallelle lodrette streger og kradsede en masse lodrette streger ned på papiret. Han skulle også se på nogle helt simple stregtegninger og pege på to ens (ud af 5). Det ville han slet ikke være med til. Han kunne godt beskrive formerne – is og slikpind 🙂

Mellem alle øvelserne gik han til og fra bordet og lagde sig på madrassen med legetøjet. Han magtede simpelthen ikke at sidde og koncentrere sig. Det er som om han stresser helt vildt og ikke er i stand til at lytte til simple instrukser, og han får uro i sin krop.

Så fik han simple spørgsmål: ‘Nævn to dyr’. Han elsker dyr, og han kender alle dyr, men han kunne kun komme op med et – ‘næsehorn’. Og lidt efter ‘dinosaur’. Han blev bedt om at nævne to grøntsager, og det kunne han ikke. Jeg tænker, at han slet ikke kender kategorien, fordi vi ikke går rundt og siger grøntsager om majs, agurker og ærter. Men jeg tænker også, at han godt ved det, men simpelthen er så stresset, at han ikke formår at formulere svaret.

Et andet spørgsmål var ‘hvad kalder man det, man sætter på et brev?’ Jeg kom til at grine og sagde ‘det er der da ingen, der ved!’ Psykologen gav mig ret i, at spørgsmålet var fra en anden tid. Måske skulle de opdatere med ‘hvor mange knapper er der på en Ipad?’

Til gengæld var der en hel del spørgsmål, han besvarede korrekt – bl.a. blev han vist en stribe billeder og skulle pege på ‘det man kan lave mad på’, nemlig komfuret. Det kunne han godt.

Vi sagde lige ud, at det føltes frustrerende at være vidne til testen, for vi ved jo, at han ved mange af de ting, han blev spurgt om, og han kan også mange af de ting, han blev udfordret til, men situationen gør, at han ikke formår at vise, at han godt kan. Han bliver stresset, frustreret, ked af det og går i sort. Så jeg spurgte, om vi kan gøre situationen anderledes næste gang. Han har svært ved at sidde ved et bord og koncentrere sig i længere tid, så måske hjælper det at ligge på madrassen og løse nogle af opgaverne næste gang. Det prøver vi i næste uge.

Han var helt færdig bagefter. Han var træt, og han var også lidt frustreret. Han ville gerne ud og lege på legepladsen med det samme, og Allan lovede ham, at de går på legepladsen i eftermiddag ovre hos farmor og bedstefar. Jeg blev sat af på kontoret, og jeg var ked af at vinke farvel til mine to mænd. Jeg har brug for at være hjemme, at kramme og tale om det. Men om lidt skal jeg afsted til salgsmøde og er først hjemme igen i morgen aften.

Jeg synes, at det er svært, jeg føler det ærligt talt som lidt af et gok i nødden, at Nicholas ikke var i stand til at udføre hele testen, fordi jeg jo ved, at han er en klog knægt med en masse ressourcer. Men samtidig er det jo netop derfor, at vi er her, og jeg har besluttet mig til ikke at tænke mere over det nu. Nu er der 4 sessions tilbage, så får vi en samlet konklusion på alle de tests og observationer, der skal laves. Indtil da ved vi ingenting, og jeg aner jo rent faktisk overhovedet ikke om testen er bygget sådan op, at den er svær (den skal jo rumme alle fra 3-6 år), så måske klarede han den fint af en dreng på 3 år og 11 måneder at være.

Jeg er i hvert fald stolt af ham, han klarede de 4 timer på hospitalet virkelig fint – det er ikke let at sidde for bordenden ved siden af en fremmed, der stiller mærkelige opgaver, mens både far, mor og endnu en fremmed plus et videokamera iagttager ham. Jeg ville også få galopperende præstationsangst!

Nicholas har lige ringet til mig fra toppen af sit klatretræ ovre hos farmor og bedstefar og har råbt til mig, at han savner mig. Jeg savner også dig, min lille skat!

4 Comments

  1. Frederikke siger:

    Puha det lyder hårdt og slutningen af dit indlæg fik mig til at tude, for han sætter jo fint ord på sine følelser og siger mere end…
    Han savner dig, men også at han er o.k. ovenpå dagens mange test.
    Du kan sagtens være stolt af ham.
    Kram

    Like

  2. Mette siger:

    Jeg er sikker på, de ved hvad de gør, og at de også tager jeres kommentarer – om hvad han kan, når det bare er jer og ham, der skal løse opgaver – med i betragtning.
    Hvis han virkelig er en klog knægt, så kan han ikke formå at skjule det over for dem i 5 sessioner.
    Det skal nok gå. Det er godt, I er kommet i gang nu.

    Like

  3. Jette siger:

    Jeg er fuldkommen enig med både Frederikke og Mette.
    1. Du kan være mega stolt af din store og seje dreng. At han giver udtryk for sine behov og er istand til at sige fra.
    2. At personalet virkelig lytter til hvad I har at sige om Nicholas’ stærke og svage sider. At de tager med i betragtning at det er en stærkt uvant situation for jer allesammen, og at det naturligvis påvirker Nicholas’ evne til at besvare de mange spørgsmål. At testen bruges til at teste mange forskellige børn, og så har disse børn (naturligvis) individuelle stærke og svage sider.

    Jeg er sikker på Nicholas allerede i næste uge er lidt mere tryg og hjemmevant.

    Like

  4. Gitte K siger:

    Hej alle søde mennesker, tak for jeres kommentarer – de luner virkelig 🙂
    Jeg er også helt sikker på, at de ved, hvad de gør. Jeg tror også, at testens resultater (trods sine gammeldags spørgsmål, mange opgaver, svære udfordringer) tager højde for, at her er tale om en dreng på 3 år og 11 måneder og ikke en 7-årig, som også rummes af samme test.
    Jeg er så stolt af Nicholas. Han kunne have lavet en total nedsmeltning (det havde han nok gjort for ½ år siden), men han gik bare fra situationen: “Jeg gider ikke deltage mere” var budskabet. Det er virkelig en klog reflekterende handling at gå sin vej. Det kunne jeg godt lære noget af 😉
    Gitte K

    Like

Der er lukket for kommentarer.