Jeg har sagt det til mig selv så mange gange. Igen. Og igen. Og igen. Vejer nu 85 kilo, 6 kilo op siden sidste år, hvor jeg tabte 10 kilo ved hjælp af træning, kostomlægning og Nupo.

Jeg ved jo godt hvorfor og hvordan kiloene kom på igen. Flugt, sorg, trøst. Spiser fedt og sødt og for godt for at trøste mig selv. Det var så let at tabe 10 kilo, for så ville jeg have lettere ved at blive gravid. Det var et godt og motiverende mål.

Tre forgæves reagensglasforsøg. To døde æg og to levende, der blev sat op. Jeg var gravid – eller sådan føltes det. Jeg var bare ikke gravid. Jeg er til gengæld 41 år, og graviditeter i den alder er sjældne.

Det er ved at være længe siden efterhånden, at det fejlede sidst, men sorgen ligger lige under overfladen. Nu sælger jeg babytøj, og jeg er ved at være tyk som før. You do the math.

Jeg vil gerne ryste sorgen af mig, og jeg vil så gerne ud af den onde cirkel. Jeg vil ikke længere sidde i sofaen og æde mig ned og samtidig begrave mig i arbejde for at slippe for at tænke og føle. Jeg håber, at jeg kan ryste sorgen af mig og skifte fokus, for jeg er mor. Så heldig er jeg nemlig!

Jeg har fysikken til at løbe om kap, cykle, spille fodbold og være mor, men lige nu har jeg ikke formen til det. Irriterende! Så jeg tænker, at det er det mål, jeg vil stræbe efter nu.