Salzburg

Vi kørte afsted mod Salzburg ved 11-tiden. Der var omkring 130 km på motorvejen, så det var okay. Hvad vi ikke havde taget højde for var myldretid (?!) omkring frokost. Indfaldsvejene var smalle, lyskurverne sendte en bil over ad gangen, og trafikken stod bare helt stille. Det tog os over 1/2 time at køre de sidste par kilometer! Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Byen var slet ikke gearet til biler overhovedet.

Vi parkerede ved Mirabel Slottet og startede med at gå gennem parken ned mod floden, forbi Café Sacher og pludselig – på Giselakai – lå Hotel Stein og lignede sig selv fuldstændig som det så ud for cirka 30 år siden da jeg var der sidst. Jeg kunne huske det! Jeg kunne faktisk huske en hel del af Salzburg – ikke det hele, men brudstykker – jeg kunne huske Mozarts hus, og jeg kunne huske de fleste af pladserne, samt legetøjsmuseet.

Til gengæld kunne jeg ikke huske, at Salzburg er så fantastisk smuk og hyggelig med de små krogede gader, gyder og gange. Husene er tussegamle, helt skæve og malet i de fineste lyserøde og gule farver. Alle vinduer stod åbne i heden, hvilket bare bidrog endnu mere til hyggen i byen. Flere steder lød opera ud af vinduerne.

Vi havde kun et par timer, men vi fik gået bykernen tynd på kryds og tværs, og vi fik frokost på en hyggelig restaurant. Vi sluttede udflugten af med Sacher Torte og Apfel Strudel på Cafe Sacher, og så kørte vi igen ud af byen igen i snegletempo.

GPS’en viste os af landevejen hjem. 130 km på snoet lande- og bjergeveje på tværs af Østrig og lidt i Tyskland. Vi kørte gennem de smukkeste landskaber, gennem slugter, langs floder og enkelte vandfald. Op og ned, gennem hårnålesving, på kanten af ingenting.

Det var alletiders hjemtur – vi grinede nærmest hele vejen – undtagen når jeg lige var oppe og gyse i svigermor-håndtaget, fordi jeg kunne se 100 meter lodret ned lige udenfor døren. Men vi kom sikkert hjem, og vi nåede lige netop hjem til aftensmaden.