Julemarkeder i Berlin

Vi startede ud forholdsvis tidligt med morgenmad hos den lokale bager, hvor vi fik hver en gang Zwiebelmettwurst med kaffe til. Knægten spurtede rundt, og det var kun få undrende blikke, vi fik.

Vi tog toget ud til Primark, hvor min mand og knægten gik i ToysRUs, mens jeg kastede mig ind i Primark. Jeg fik næsten fyldt et helt net med tøj til sønnen og jeg. Særlig tøj til knægten fik jeg købt, idet der var udsalg, så en fin sweater kostede i omegnen af 3-5 euro. Jeg fandt også en rygsæk til hans Skylanders og en Spiderman pyjamas. Til mig selv købte jeg en skjorte, en kjole og en flok basis t-shirts til 3 euro per styk.

Da vi mødtes igen, så min mand pænt træt ud. Sønnike var gået helt amok i ToysRUs. Han forstår ikke ordet nej, og så var han gået helt bersærk og havde slået, skreget og revet faren næsten til blods, fordi han ikke måtte få alle 4 Ninja Turtles. Vi måtte tage en dyb indånding, og så gik vi ned og tog toget igen. Drengen knaldede helt ud. Væk fra de undrende og stirrende blikke.

Vi tog toget ind til Bahnhof Zoo, hvor der var julemarked hele vejen rundt om Gedächtniskirche. Det var vildt hyggeligt, og barnet lyste op af glæde og kiggede sig nysgerrigt omkring. Vi gik i KaDeWe for at tjekke nytårsmenuen ud. Vi har tænkt os at købe lidt af hvert – lidt tapas-agtigt med små retter. Der var mennesker overalt, så vi kom ret hurtigt ud igen.

Vi gik ned på vores favorit italienske restaurant Doro, som ligger i en sidegade nær KaDeWe. Vi blev ikke skuffede – der var stuvende fuldt, og vi bestilte tomatsuppe, min mand fik pasta calabrese, og jeg fik min favorit pastaret; Penne All’Arrabiata. Drengen spiste stort set en hel Pizza Pinocchio. Det er ret imponerende, hvad han har spist på denne ferie. Han har aldrig før spist så meget af en pizza før.

Vi gik en tur ned ad Ku’damm bagefter, for det viste sig, at min mands favoritpladebutik ikke bare var revet ned og lukket, den var flyttet ned på Ku’Damm, så knægten og jeg kiggede i DM, mens skatten kiggede på plader. Bagefter tog vi toget til Potzdamer Platz, som var forvandlet til et stort julemarked med en kæmpe kælkebakke, masser af boder og underholdning. Og ikke mindst god gammeldags julestemning.

Vi gik hen til Starbucks og fik os en siddeplads – og jeg fik en Toffee Nut Latte. På vej derhen så vi et fantastisk juletræ med lys i alle farver. På Starbucks knaldede drengen helt ud, fordi jeg bad ham om at lade være med at løbe rundt. Man kan ikke irettesætte ham, så får han en nedsmeltning, og så væltede han klapvognen og smadrede nogle af vores drikkevarer til nytårsaften ud over det hele. Han spurtede ud af døren, og jeg spurtede efter ham ned ad gaden. Jeg fangede ham et godt stykke nede ad gaden, og jeg satte mig ned på jorden med ham og vuggede ham til han faldt til ro.

Vi gik over mod Sony Center, hvor der var lysshow. Drengen kiggede fortryllet på lysene, der vekslede i farverne og blinkede i diskokuglerne. Vi gik over mod Brandenburger Tor, hvor der var ved at blive varmet op til den store nytårsfest i morgen. Vi så en meget forvirret og stresset ræv, der løb i sikkerhed ved hegnet til den amerikanske ambassade. Der var lydprøver, lysshow og masser af mennesker, og vi gik videre ned ad Unter den Linden til Friedrichstrasse, fordi vi skulle i Dussmann og kigge efter Christiane F’s nye bog ‘Mein Zweites Leben’.

Aftensmad spiste vi på Maredo på Unter den Linden. Det er en slags Jensens Bøfhus – bare med gode bøffer. Vi besluttede os til at gå hjem fra Unter den Linden, og vi fortsatte derfor ned ad Friedrich Strasse, og så endte vi helt tilfældigt på det legendariske julemarked på Gendarmen Markt. Det er ingen overdrivelse at kalde det legendarisk. Det var så fint og smukt. Vi købte en kop med Glühwein, og så gik vi rundt og kiggede på de mange boder. Der var operakoncert på scenen foran det smukt oplyste koncerthus.

Julemarkedet på Gendarmenmarkt havde vel nok også det smukkeste juletræ, jeg har set. Stort, ægte og med masser af lys og stjerne på toppen. Vi havde betalt pant for koppen, men den var så fin, så den nappede vi med hjem til minde om en god lang og smuk dag. Vi var hjemme ved 21-tiden, og Nicholas lavede fis hele vejen hjem. Han stod som en anden Leo (uden Kate) med armene bredt ud til højre og venstre i stavnen af klapvognen og jublede, når jeg kørte ræs.