I april vil jeg glemme rent, at det var vinter ..
- Nyde de sidste dage af påsken
- Krydse fingre for forår og nul april-sne
- Finde overskud til at løbe 2 gange om ugen x2 minutter
- Droppe vinterfrakken og finde et sted i solen
- Læse Marie Brixtoftes ‘Kun når det regner’ – den er hård og virkelig rørende
- Gå ture – nå 10.000 skridt måske 3 dage om ugen
- Spise stenbiderrogn
- Svaske gulv med vores nye Combowasher, der både støvsuger og vasker ( = svasker!) på én gang. Den er genial!
- Gulvsvaskeren larmer, men den bagatel klarer mine nye grønne AirPods Max med noise reduction
- 12 års bryllupsdag – T O L V! Det kan vi forhåbentlig fejre med en middag. Måske udendørs, man ved jo aldrig med de restriktioner ?!
- Mit drømmescenarie er middag på Rørvig Kro – præcis som for 12 år siden – og noget med rabarber 💞
- Nyde de 60% af måneden, hvor jeg er rimelig normaltfungerende – uden menstruationssmerter, PMS og migræne. De sidste 30% af tiden skal bare overstås. Overgangsalder stinker.
- Har jeg nævnt, at sne og frost IKKE står på listen?