Om at holde fast i nogen

Jeg lærte en helt vidunderlig ting på et autismekursus med Bo Elvén i efteråret omkring fastholdelse. På det tidspunkt vidste jeg ikke, at den info, jeg lagrede i hjernebarken den aften ville få så stor betydning.

Nicholas havde mange nedsmeltninger omkring det tidspunkt, og jeg indfangede ham. Han kæmpede, og jeg kæmpede for at holde ham fast. Anspændt dreng i anspændt mors anspændte arme … Nedsmeltningen døde ud, når han enten blev udmattet eller kom løs og kunne afreagere. Ikke nogen god løsning. Heller ikke videre kærlig altid ..

At fastholde en ophidset person med spændt krop øger spændingen hos den, der fastholdes. Hvorimod afslappet fastholdelse smitter og hjælper til med at øge roen hos den ophidsede person. Det er såre simpelt, og det virker.

Måske har du prøvet at være ude af dig selv og så blive fastholdt mod din vilje – hvad virkede bedst; en afslappet arm eller en anspændt arm?

Eller har du undret over, at nogen ved blot at lægge en hånd på en arm kan forhindre et slagsmål?

Jeg var skeptisk – kunne det være så simpelt? Efter jeg lærte det, prøvede jeg metoden på Nicholas. Nu er det det, jeg praktiserer på ham, når han får sine efterhånden sjældne nedsmeltninger. Min afslappethed smitter ham, – og omvendt – min anspændthed eskalerer situationen.

Det er virkelig svært at udøve, for jeg er jo ofte selv langt fra afslappet, jeg er i en eskaleret situation og hans anspændthed smitter jo også af på mig, men det er virkelig a&o at være den voksne – den der evner at holde egne følelser udenfor.

Jeg tror, at hvis man selv oplever og derved forstår, at anspændt fastholdelse kun eskalerer situationen, så er det oplagt at droppe netop dét værktøj og prøve det næste i værktøjskassen.

Og bonus er – det virker ikke bare på børn med autisme og ADHD. Også almindelige børn og voksne. Det er virkelig værd at prøve. Varmeste anbefalinger herfra ❤