Da jeg puttede knægten igår, havde han blanke øjne og hektisk røde feberhede kinder. Her til morgen var han oppe før daggry – nissen!! Nissen havde været der, og nu også hans kone. Der var to par bittesmå træsko, og der var krummer på deres bord. De har spist pebernødder i nattens løb.
Knægten puttede sig ind til mig igen. Jeg havde knaldondt i hovedet, og jeg frøs overhovedet ikke. Jeg faldt i søvn igen, og da jeg fik øjne igen havde jeg endnu mere knaldondt i hovedet og en indre varme i kroppen. Seriøst?!
Jeg vækkede manden og sendte ham til bageren, mens jeg lavede kaffe. Klokken var 10! Jeg fandt nogle hovedpinepiller og ondulerede dem. Jeg pivfrøs og ramte sofaen. Så havde jeg det meget varmt. Hovedet gjorde knaldondt, jeg fik kvalme, efter jeg havde spist morgenmad og sad egentlig bare og hang med klarinetten. Det var ikke lige det, jeg havde forestillet mig. Men vi sad og så svensk jul i skærgården med Ernst, og det var mysigt!
Min mand tilbød mig et glas cola, og det hjalp. I løbet af en halv times tid stoppede kolbøttemaven, hovedpinen gik væk og den underlige hede matte fornemmelse gik væk.
Vi kørte knægten i biffen til biografklub. Han skulle se Mumitroldenes Vinter. Ingen fra hans klasse mødte op, men en af hans fodboldkammerater var der heldigvis.
Vi kørte ud og handlede lidt til frokost. Jeg fandt en asiatisk salat på datoreolen. Lige mig! Perfekt frokost! Min mand lavede en imponerende æg & rejer-mad.
Og SÅ gjorde vi rent og ryddede op. Julepynten er nu jævnt fordelt over det hele, og kasserne er i kælderen igen.
Da det blev mørkt tændte adventskrans – vi fik æbleskiver og den gode jordbærmarmelade fra Karls Erdbeerhof. Vores adventskrans er ikke en krans i traditionel forstand. Det er 4 fede guldbloklys og guldgrene med guldbær på et krystal-lagkagefad. Bling bling. Lige noget fru Skade her ka’ li’ – jo mere glimmer jo bedre!
Status her til aften; knægten virker tiltagende frisk, men jeg … jeg har fået hede kinder og har varmen igen. Mon jeg kan sove fra dem? Det tænker jeg 🥵🤒🥴
Det lyder som en dejlig dag, trods sygdom – håber det sidste kan soves væk🤞🏻🌟
LikeLike