Et andet liv

Lørdag aften spiste vi middag på kroen, hvor vi holdt vores bryllup for 5 1/2 år siden. En af retterne på menukortet var en genganger fra vores bryllupsmenu … den enestående hummerbisque. Den var nøjagtig som dengang. For 5 år siden sad vi med maverne fulde af sommerfugle – og i min mave boltrede vores søn sig. Vi havde planer om, at han skulle være den første. Vi har altid forestillet os, at han skulle have en lillesøster eller -bror.

5 år senere sidder vi her igen under samme tag; ældre og med vores store dreng på 5 år. Ved min side står min mand endnu – og vi står begge to stadig op efter alt det, vi har været igennem, for fredag var den sorteste dag i vores liv sammen. I fredags brast vores drøm om familieudvidelse. Efter 4 års fertilitetsbehandling, 3 inseminationer, 6 reagensglasforsøg og hundredetusinder af kroner sluttede det med de sidste 2 fryseæg og en negativ graviditetstest i går. Den sorg er så stor og så svær at bære. Uhåndgribelig, fordi vi ikke har mistet en, vi kender, men vi har mistet det barn, vi har drømt om, har planlagt og ikke mindst har følt alle gange, jeg har fået sat æg op

Vi kan ikke fortsætte med flere reagensglasbehandlinger – nej, rent faktisk vil vi ikke mere nu. Vi vælger at stoppe. Hver gang det slår fejl går vi lidt i stykker indeni, og chancen er efterhånden så lille, at det ikke er forsvarligt at blive ved – hverken overfor os selv, men allermest for vores søn. Så … det er slut. Jeg får ikke flere børn. Jeg skal aldrig mere føle liv under mit hjerte igen, selvom det er det, jeg allerhelst vil.

Så forleden mistede vi begge en livslang drøm. Det barn, vi allerede næsten følte, vi kendte, mister vi nu. Det barn, vi allerede havde valgt helt særlige navne til, siger vi nu farvel til. Det barn, vi har set blinke på monitoren i form af små befrugtede æg, og som tændte håb i os. Igen og igen. Farvel du lille stjerne – lys for os!

Dagen efter føltes det ikke så sort; ja, sorgen er her endnu, men jeg vil ikke lade den bygge rede i vores hår. Efter i dag er jeg sikker på, at vi kan samle stykkerne op og fortsætte med at skabe en lidt mindre familie end vi havde drømt om, men ikke en mindre fantastisk familie.

Vi havde lejet et sommerhus i ugen efter efterårsferien, og vi tog afsted lørdag efter frokost. Huset er hyggeligt, det er gult som efterårsbladene. Vi har brug for at komme væk og slappe af, og her er så stille, at jeg kan høre mit blods susen. Varmen fra kakkelovnen varmer marven. Varmen, stilheden og det kulsorte mørke udenom giver ro i sjælen og trækker tempoet ned. Der kommer vist masser af regn, så det bliver noget med små afstikkere ned til havet, god mad, gode bøger og stille stunder.

Vi trækker os tilbage og slikker vores sår og starter på en frisk. Om lidt 💕

5 Comments

  1. Frederikke siger:

    Det gør mig virkelig ondt på jeres vegne.
    Kram

    Like

    1. Fru K siger:

      Tak søde du ❤

      Like

  2. Jette siger:

    ”Sorgen er som en trekant i hjertet, der drejer rundt.
    Det gør forfærdeligt ondt indtil trekantens spidser er slidt af,
    og der blot er en kugle, som drejer – nu uden smerte.”
    Gammel kinesisk ordsprog

    Det er så pisse uretfærdigt at I ikke måtte få en barn mere.

    Like

    1. Fru K siger:

      Ja. Uretfærdigt.

      Like

  3. CC siger:

    Det gør mig meget ondt på jeres vegne, og jeg føler med jeres sorg.
    Det må have været en sindsygt hård process I har været igennem – og som I nu giver slip på. Forhåbentlig vil det transformere sig til overskud og glæde over det I har. Nemlig hinanden og masser af kærlighed.
    “Life is a bitch, and then she dies” .. Nogle gange viser livet tænder, og er så uretfærdigt at vi ikke kan begribe det. Men det går videre, livet. Og smerten dør. I bedste fald vokser vi lidt, og bliver stærkere af det.
    Masser af kram jeres vej ❤ Må 2015 bringe jer en masse glæde og smil, for jeres 3kløver.

    Like

Der er lukket for kommentarer.