Myter & misforståelser

Indimellem får jeg virkelig lange tasker, når jeg bliver konfronteret med de gængse myter om, at ADHD er en modediagnose, drenge er drenge og – prøv med en fast hånd – og prøv at skære sukker/gluten/laktose ud af hans kost … og lignende råd, som folk i ren uvidenhed fyrer af eller deler via SoMe. De fleste af disse råd er både nedladende og meget simple – jeg tænker, at folk nogle gange åbenbart antager mig for at være en totalt blank mor, der ikke selv kan finde ud af fx det med en fast hånd – jeez altså!!

Uvidenheden – og ikke mindst folks tiltro til, at de da ved alt om ADHD, er virkelig stor. Men når man lever med ADHD, så kan netop det, at folk tror, at de ved alt om ADHD men i virkeligheden ikke aner en fis betyde både isolation og misforståelser, der går ud over min søn, så jeg kan selvfølgelig ikke bare være ligeglad. Det er krævende løbende at skulle forsvare, forklare og retfærdiggøre, at vi gør tingene anderledes, samtidig med at vi holder min søns bedste for øje. Det sidste er altid det vigtigste.

IMG_1894.PNG

Derfor håber jeg, at du, der ikke har ADHD inde på livet, vil klikke videre her og blive klogere på ADHDs mange ansigter. Det er en let læst skrivelse med korte facts. Jeg tør vædde med, at du får udvidet din horisont 😉

Vidste du, at det er bredt anerkendt, at ADHD er underdiagnosticeret, samt at lige så mange piger som drenge har det? Piger med ADHD bliver bare sjældent ‘opdaget’ og hjulpet som børn, hvilket skyldes, at de er mere stille, dagdrømmende, samtidig med at de virker sky og oplever problemer med at bevare opmærksomheden og få venner/veninder. De bliver ofte afskrevet som depressive eller dovne. Ofte lider de i stilhed.

Uro og faren omkring er altså ikke nok til at få konstateret ADHD. Stilhed, dovenskab og dagdrømmeri kan også være tegn. Vidste du det?

Og bagest i brochuren er der et galleri med kendte, der har ADHD .. mon du kender nogen af dem? Jeg tør vædde med, at du gør…

3 kommentarer til “Myter & misforståelser

  1. Godt brølt – det mener jeg virkelig….

    Jeg er en, der indimellem har været lidt for kæk med kommentarer her på din blog. Jeg har skrevet om kiropraktik,(sanse)mototik og ja om glutenintolerance. Mange af kommentarerne står jeg dog ved, i den forstand at jeg virkelig mener at din søn (og mange andre børn både med og uden diagnose) vil have godt af at komme til kiropraktor og få styrket (sanse)motorikken. Det er ikke fordi det helbreder adfærdsdiagnoser (det lader sig ikke gøre!), men det gør udfordringer i dagligdagen nemmere at håndtere. Men samtidigt er kiropraktor (eller kraniosakral-terapi) og daglige motoriske øvelser også investeringer, der kræver tid masser af tid.

    Mht. kost – så er det jo i den grad et kontroversielt emne, og hvad der virker for nogle, virker slet ikke for andre. Stort set alt hvad du har skrevet gennem tiden om jeres søns forhold til mad og jeres måltider, kan jeg i den grad relatere til min egen søn indtil for knap 15 måneder siden. At hans krop var kamp-stresset med alt hvad det medfølger af dårlig søvn, hyperaktivitet eller det stik modsatte, humørsvingninger på splitsekunder, koncentrationsbesvær, måltider der endte i skrig og skrål grundet seriøs madlede og mange sanseindtryk kan jeg se den dag i dag. I samme øjeblik hans krop fik det rigtige brændstof blev mange af hans problemer meget mindre eller forsvandt helt, og det er blandt cøliaki-forældre kendt at en uopdagdet cøliaki KAN forvekles med f.eks. symptomer på ADHD samt at flere med diagnoser som autisme og ADHD kan være ekstra følsomme overfor det de spiser. Men igen…. hvad der har virket for min familie, virker måske overhovedet ikke for jer.

    Min dreng er fortsat (og vil være det fremover) et SI (KISS-KIDD) barn, der har nok på sin platte at slås med. Men min mand og jeg kan langt henaf vejen hjælpe ham ved at have fokus på ovenstående. Hvad der skal til for at hjælpe din søn er det helt og holdent op til din mand og dig at vurdere. Betragt mine kommentarer og links om diverse som inspiration og input, og det du vitterlig ikke kan bruge til noget som helst, lader du fise ind af det ene øre og udaf det andet.

    Like

    1. Men jeg vil gerne have kække kommentarer og gennemtænkte råd og ‘vi har prøvet, det virkede, måske ..’. Det elsker jeg. Det er de hurtige korte artikler indeholdende SVARET på hvordan man fjerner ADHD. Oftest er det forældrene, der gør noget galt, er stressede, lader barnet bruge for meget ipad, lader barnet spise sukker, gluten, laktose, ikke-økologisk og måske endda stegt mad, samt ikke formår at sætte grænser og opdrage med fast hånd.
      Når jeg får sådan et link tilsendt med en kæk kommentar om, at her er sandheden, der kan kurere vores søn og alle andre med ADHD, så bliver jeg TRÆT. To the bone.
      For den slags artikler skimmes af rigtig mange, der så tænker, at for mange diagnosticeres, når man helt generelt mener, at for få får diagnosen. Mange tror også, at flere får ADHD i dag, det er også en myte. Tværtimod sendiagnosticeres rigtig mange i dag. De har klaret sig gennem livet på bedste vis. En del sidder i fængsel, en del har depressioner, har svært ved livet eller har begået selvmord. Nogle formår at klare sig. Men er det godt nok bare at klare sig? Kunne det have været bedre med diagnose fra start og den rigtige støtte?

      Min gamle veninde er sendiagnosticeret; den dato fejrer hun som sin fødselsdag, fordi hun blev født den dag; som sig selv. Efter at have følt sig forkert i 38 år og have kæmpet mod depressioner, selvmordsforsøg, afbrudte uddannelser, skilsmisse, arbejdsløshed, spisevægring, ortoreksi, selvmedicinering med narko, stjålet medicin, spiritus og selvskade. Jeg fatter ikke, hvordan hun overlevede alt det, men med en tidlig diagnose og indsats var hun blevet sparet for meget.
      Og det er derfor, at jeg mener, at det er vigtigt at dele viden, fjerne myterne og prøve at lære folk at være mere kritiske overfor mirakelartikler med lette løsninger.
      Men jeg ved, at det er svært ..

      Like

      1. Jeres søn har i den grad valgt rigtigt, da han valgte dig til mor. Det er godt du kæmper kampen, både for ham og alle de andre, der har fået en diagnose.

        Like

Der er lukket for kommentarer.