Nerdy Chic

Elektronista ClutchJeg elsker funktionelt design. Derfor har jeg efterhånden en stribe Apple produkter, og jeg har langt fra købt mit sidste smukke og funktionelle produkt. Engang i November så jeg den skønne Elektronista taske, som Christiane Vejlø har designet sammen med engelske Knomos.

Lad mig sige det med det samme; jeg elsker, når der er nogen, der skaber smukke, praktiske og intelligente designs, der gør en forskel i hverdagen, og det er netop tilfældet her: Christiane Vejlø har på sin vis skabt en af de ting, jeg savner; en smuk, smart og funktionel taske, der gør noget hverdagsagtigt og nødvendigt smukt, funktionelt og chickt.

Arjj, er det ikke bare en taske? Nope. Det er så meget mere. Jeg var begejstret allerede første gang jeg så tasken på nettet, og jeg blev ikke mindre begejstret, da jeg så tasken irl og åbnede den. Mærkede det fedeste bløde læder, så at der er en oplader inkluderet – og rum til mobilen, til Ipad’en, til småpenge (en udtagelig småpengepung) og rum til kort, og til diverse dullegrej. Fungerer både som clutch og skuldertaske. Praktisk – uden at se praktisk ud. Det ka’ jeg li’!

Og jeg blev begejstret igen, da jeg så en kvinde med netop dén taske på færgen på vej mod Berlin i December. Jeg stirrede bare på hendes taske, og jeg tænkte bare ‘SÅ fed!!’. Jeg viste den til min mand, for den ligner overhovedet ikke et Ipad cover eller en computertaske. Den er bare smart!

Men den er altså lige lidt udenfor mit budget. Ikke fordi jeg ikke synes, at den er det værd, men fordi jeg har så mange andre ting på tapetet. Men det er jo så der, at min skønne mand kommer ind i billedet. Nogle af de ting, jeg ikke vil forkæle mig selv med, synes han alligevel, at jeg skal have. Jeg havde bare slet ikke gættet på det, da jeg pakkede gaver ud på min fødselsdag i sidste uge. Nu har Elektronista’en været del af mit liv i en uge, og den er SÅ meget kommet for at blive ❤