Concealer til grå udvoksninger

Det her er reklame for et produkt, jeg er blevet helt tosset med. For 159kr købte jeg i lørdags en concealer til mørkt hår i Maga. Det ligner en stor øjenskygge, men det er øjenskygge til håret!

Jeg har aldrig set noget lignende – det lovede, at det dækker grå udvoksninger. Og John F holder jo, hvad han lover. Altid. Så .. What’s not to like?

Hvad går det nu ud på?

Når man som jeg snart har mere gråt end brunt i toppen – uden at være klar til at droppe hårfarvningen, så er udvoksninger et velkendt og evigt tilbagevendende problem.

Jeg bør farve hår mindst en gang om måneden, men der går ofte længere tid, fordi det tager sin tid, det er besværligt og nasset. Det er hér John Frieda Root Blur Concealer kommer ind i billedet.

Som sagt er der tale om en slags øjenskygge, som jeg børster på udvoksningerne med den medfølgende brede bløde pensel. Den brune farve lægger sig fint på hårene, ikke i hårbunden. Udvoksningerne bliver meget mindre tydelige. Den dækker de grå hår, gør dem mørkere og mindre iøjnefaldende.

Jeg er begejstret 😊