Forårsfornemmelser?

Forleden havde de lovet sne, og da min søde mand sagde ‘der er da faldet sne’, så svarede jeg ‘bare ignorér det’. Jeg er virkelig ikke til det – specielt ikke nu, sne midt om foråret bør da forbydes 🙂 Nå, det er ikke rigtig forår endnu, men nu er februar i hvert fald slut, og kalenderen siger marts .. og marts betyder påske og længere dage.

Jeg kom sent fra arbejde, men det var stadig lyst, da jeg snørede løbeskoene lidt efter 17. Selvom det var gråvejr, så endte det med den smukkeste solnedgang over søen, og jeg følte faktisk – for første gang i mindst en måned – at jeg havde energi nok. Jeg hostede ikke mere end en enkelt gang. Det er virkelig skønt.

Her til aften lavede vi en af retterne fra  Jamie Oliver Superfood; nemlig spaghetti med cherrytomater & bagt ricotta. Hold nu op, hvor smagte det godt; supersimpelt – tomaterne og ricottaen skulle egentlig bare bages i ovnen, og så skulle det vendes med pasta (og hvidløg, olie og timian). Og der er heldigvis nok til min frokost i morgen 🙂