Hård start

Jeg var intet mindre end rasende, da vækkeuret ringede i morges. Knægten vågnede ved 3-tiden. Ikke helt vågen, bare lige nok til, at han holdt os begge vågne resten af natten. Han lå som en lille kat og puffede til os med fødderne. Kort tid før vækkeuret ringede, faldt han – og jeg – i dyb søvn, og jeg var derfor helt væk, da vækkeuret ringede 5:25.

Jeg var helt smadret, groggy. Jeg kunne ikke få kontaktlinserne til at sidde i mine trætte rødsprængte øjne under meget tunge øjenlåg. Jeg kylede dem arrigt ned i håndvasken og stampede i gulvet. Jeg havde meget brug for en ferie.

………… kaffe 🙂

Søndagskaffen

PS Resten af dagen blev bedre 🙂

One Comment

  1. CC siger:

    Hæ, hvor jeg kender det!! (jeg håber at kaffen reddede resten af dagen).

    Jeg må lige citere dig: “Jeg var helt smadret, groggy. Jeg kunne ikke få kontaktlinserne til at sidde i mine trætte rødsprængte øjne under meget tunge øjenlåg. Jeg kylede dem arrigt ned i håndvasken og stampede i gulvet. Jeg havde så meget brug for en ferie.” … fordi det jo er en helt menneskelig reaktion. Jeg tror at det er det som vi fanger vores børn i nogle gange. Underskud og afmagt. Og jeg tror at grænsen er individuel fra dag til dag, person til person. Presser vi os selv for hårdt, ender vi i umulighedszonen, hvor intet lykkes, alt brænder på og nedsmeltninger finder sted.

    Like

Der er lukket for kommentarer.